
I det store festlokale er der plads til 150 personer.
Brandmændene bød indenfor
19. marts 2012 - kl. 10:43 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det var en flok stolte brandmænd der i lørdags holdt åbent hus i Godthaab på Skagavej.
Hele den gamle barak fra krigstiden har siden november måned gennemgået en fantastisk forvandling. Bl.a er der isat nye vinduer, toiletterne er totalrenoveret og gulvet i den store sal er blevet høvlet og olieret. Alt er naturligvis blevet malet, så lokalerne nu fremstår lyse og flotte.
“Vi har regnet lidt på det og er kommet frem til at vi har brugt over 1200 arbejdtimer på istandsættelsen, og vi faktisk lidt stolte over resultatet, fortæller formanden for Skagen Brandmandsforening, Per Sørensen.
” Allerede inden vi er begyndt at reklamere om Skagens “nye” festlokale, har vi allerede fået mange bookinger i bogen, og inden for kort tid vil vores hjemmeside være online. (mere herom senere)” slutter Per Sørensen inden han viser flere intereserede rundt i de flotte omgivelser.
En kommentar til “Brandmændene bød indenfor” under annoncerne.
Tillykke med det færdige projekt. Håber at lokalet vil blive brugt til nogle gode fester.