
Så åbner Gyllegaard Galleri dørene for sæsonen
27. marts 2012 - kl. 5:10 - af Finn Egelund Pedersen
Sæsonen starter med fernisering lørdag 31. marts kl. 12.00 – 17.00.
Vi har igen vores faste ”påskehare” Per Kjeld Jensen fra Århus – der selv siger han ikke har nogen stil. Han arbejder i hvert fald ikke bevidst på at malerierne skal følge en bestemt stil eller farve – han maler fordi han kan lide at male og fordi han har set eller oplevet noget der setter det hele i gang – figurativt eller abstrakt i akryl.
Så er der Tom Boe der arbejder med malerier i stærke farver, ofte med en afspejling af mennesker, dyr og især elementer fra bygninger placeret i skøn forening.
Dernæst kommer Grete Bang Mortensen – der er tingfinder – både i naturen og den industrielle husholdningen. Hun er inspireret af form, farver og udtryk i slidte og brugte genstande – hun integrerer modsætningsfyldte materialer for at fortælle nye historier.
Udstillingen varer til og med søndag 29. april.
Åbningstider: Åbent hver dag i påsken kl.11.00 – 17.00
Fredag – søndag kl.12.00 – 17.00
Gyllegaard Galleri – Hirtshalsvej 48 – 9982 Ålbæk – Tlf: 25 56 49 65
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så åbner Gyllegaard Galleri dørene for sæsonen' til en bekendt