
Litterær byvandring – fra Brøndum til Pax
4. april 2012 - kl. 8:10 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Som optakt til den store litteraturfestival ORDKRAFT på NORDKRAFT i Aalborg byder Skagens Bibliotek søndag den 15. april på en litterær byvandring, der strækker sig fra Brøndums Hotel til Drachmanns Hus.
Undervejs hører man om nogle af de mange forfattere, der har haft tilknytning til Skagen – og i flere tilfælde passeres de huse, hvor forfatterne boede.
Den litterære vandring, der ikke er for gangbesværede, starter klokken 13, og man slutter i Drachmanns Hus, hvor der serveres en lille smagsprøve på den fortræffelige Drachmann-punch, som man fandt opskriften til under husets nylige restaurering.
Billetter à 50 kr kan købes på Skagens Bibliotek eller bestilles på tlf. 9845 9200
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Litterær byvandring - fra Brøndum til Pax' til en bekendt