Alle byens børnehaver til legedag på Hedeboskolen

Alle byens børnehaver til legedag på Hedeboskolen

12. april 2012 - kl. 8:22 - af

Allerførst iler redaktionen med en undskyldning til Sussi Friis der har sendt nedenstående indlæg og billeder. En lille teknisk fejl fra Webredaktørens side gjorde at indlægget, som vi modtog fra Sussi allerede den 4. april, kun lå som “kladde” i vores system, og derfor ikke gik online på det rigtige tidspunkt. Vi undskylder.

Alle byens børnehavebørn var mandag formiddag inviteret til legedag i idrætshallen på Hedeboskolen.

Ideen opstod, da børnene fra Fyrrekrat allerede i vinterferien var ude at lege i hallen og godt kunne tænke sig at prøve det igen. Men da hallen er stor, var der mulighed for, at mange flere børn kunne få glæde af tilbuddet og derfor blev alle 4 børnehaver inviteret og takkede ja.

Hallen var ”åben” fra kl. 9-13 og først kom børnene fra Børnehuset Trindevej og Mattisborgen, ikke længe efter kom børnene fra Fyrrekrat og til sidst kom der 4 Christianiacykler med 16 børn fra Pilekrattet. I alt ca. 65 børn deltog i arrangementet. I hallen var der mulighed for at brænde en masse krudt af på Gymnastikforeningens air-track, hvor der blev løbet, hoppet og lavet masser af saltoer. Der var rullemåtter til kolbøtter og forskellige skumredskaber i lange baner, som der kunne kravles på. Der var masser af bolde, hulahopringe og ærteposer til fri leg, ligesom der blev svinget ivrigt i tovene.

 Der var glade og aktive børn og voksne overalt, og de hyggede sig storartet. Efter legen, var det tid til at nyde de medbragte madpakker i gangarealerne, inden de trætte børn gik tilbage til børnehaverne igen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Alle byens børnehaver til legedag på Hedeboskolen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger