
Bemærkninger til Lille Strand og Sæbys Manhattan
12. april 2012 - kl. 9:48 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det er så frygteligt sørgeligt, at demokratiske valgte udvalg gør, sig sammen med direktionen, til advokater for bygherrer, der ønsker at bygge imod, hvad byens borgere ønkser, og som de har udtrykt igen og igen på enhver tænkelig måde.
Hvad er det, der gør, at direktionen føler, at de skal være part i en sag mod befolkningen og alene argumentere for forhold som måske kunne tale for bygherrens ønsker stik imod kommuneplanens udtrykte bestemmelser (som sådan må formodes at være kommunalbestyrelsens ønsker, når kommunens samlede udvikling tages i betragtning).
Borgernes indsigelser, der ligger helt i forlængelse af kommuneplanens bestemmelser og tidligere lokalplaner synes ikke at være af interesse.
Vi er bekendt med, at kommunalbestyrelse f.s.v.a. Lille Strand tidligere har meddelt bygherren byggetilladelse, hvilket kunne have givet ham rettigheder og forventninger om mulig millionfortjeneste, men denne byggetilladelse er underkendt af Miljøklagenævnet som ulovlig.
Ulovlige tilladelser giver ikke nogen ret for bygherren og kommunen ifalder derfor ikke noget erstatningsansvar og kan heller ikke give bygherren nogen berettiget forventninger.
Værftet har udtrykt deres betænkeligheder, befolkningen har udtrykt sine betænkeligheder, og der er i Skagen helårsboliger og muligheder for samme, således at en hver fra vugge til grav kan få sin helt egen bolig – der er således slet ikke noget behov for flere helårsboliger i Skagen i de næste mange mange år.
Hvad er det, der gør, at pæne mennesker mere lytter til projektmagere end hærdelige erhvervsdrivende og befolkningen – må man spørge sig selv.
Vi har bl.a. to store havneplaner eller relaterede havneplaner Lille Strand i Skagen og det nye Manhattan projekt i Sæby havn – to projekter der vil ændre og efter vor opfattelse ødelægge begge byer – hvad får Frederikshavn ud af det?
Når Skagen og Sæby er ødelagt kan man frygte, at Frederikshavn alene blive husket som stedet, der en gang rummede de så så underskøne steder, men nu alene er den ene ende af en spritrute mellem Sverig og Danmark
I ønsket om at Frederikshavn kommune lytter til sine borgere og sit erhvervsliv
Liste-H
Per Kempff-Norkap
Formand for Foreningen for By- og Landskabskultur for Skagen og Raabjerg sogne
Stifter af Facebook-siden Skagen tilbage til Skagen
Medstifter af Liste-H – www.liste-h.dk
24 kommentarer til “Bemærkninger til Lille Strand og Sæbys Manhattan” under annoncerne.
Når Pia Karlsen skriver at forslaget er ændret 4 gange burde hun da kunne regne ud at der er noget helt galt og se så at få de byggeplaner lodret arkiveret.Det er da ufatteligt at man kan sidde borgernes protester fuldstændig overhørig, og kun pleje egne politiske hensyn.
I selv valgt de politiker til byrådet som i ville have , at de så er så snæversynede er bare ærgerligt , og teknisk forvaltning er heller ikke for dygtig det har vi jo flere tilfælde af .
til Pia jeg forlanger sandelig ikke du skal overbevise mig om noget, jeg ønsker kun at du vil se på fakta fra fortiden, så du undgår samme fejl i fremtiden, men det er måske at ønske for meget
vh ove
Pia
Der er på nuværende tidspunkt en lokalplan der gælder for Lille Strand.
Jeg ved ikke om du kunne oplyse os andre om – hvor højt og hvor meget boligbyggeri, der må bygges indenfor den lokalplan der gælder nu.
Det er min opfattelse, at du udvider mulighederne for boligbyggeri med Venstres vedtagelse af det nye forslag til både kommuneplan og lokalplan. I parentes skal bemærkes, at i forslaget til kommuneplans tillægget er hensynet til værftet faldet ud – hvorfor mon?)
Hvis jeg har ret i, at du udvider mulighederne både i høje og drøjde så gentager jeg, hvad er venstres begrundelser for det – der er rent faktisk ingen der ønsker dette ud over dig og dine venner.
Med hensyn til værftets fremtid – du har ret – jeg er ingen værftsekspert, men den tidligere og den nuværende kommunalbestyrelse vedtog i kommuneplanen i lighed med Gl. Skagen kommune, at kommunen skulle være særlig opmærksom på:
“En del af området er beliggende inden for en radius på 500 m fra eksisterende værftsvirksomhed. Det skal ved etablering af ny arealanvendelse og væsentlige ændringer af eksisterende anvendelse vurderes, om anvendelsen er forenelig med denne virksomheds aktiviteter.”
Den tekniskedirektørs arrogante bemærkning om, at bare værftet følger deres tilladelser, så er der ingen problemer, er slet ikke i overenstemmelse med den bekymring alle tidligere kommunalbestyrelser har haft ved at have boligbyggeri tæt ved Værftet. Planerne om at etablere hotel ved TAVI blev ligeledes forkastet på grund af nærheden til værftet.
Alle andre steder synes det uforeneligt at have boliger klods op af netop et værft med dets særegne produktion og behov for løbende store investeringer.
Jeg finder, at Venstres industripolitik i vor kommune alene har fokus på Frederikshavn og kan ikke slippe tanken om, at Venstre vil græde tørretårer, hvis værftet måtte overveje at flytte til Frederikshavn – det er jo der I vil ha, det til at ske.
Den udvikling er jeg imod og Liste-H er netop dannet (sammen med folk fra bl.a. Sæby) for at modvirke centraliceringen i kommunen, og for fortsat at skabe og støtte livet i vore byer – det være sig Strandby, Ålbæk og Sæby m.fl.
Hej Pia
Du fik lige flettet ind(lidt letkøbt)at der på grunden tidligere lå en stor fabrik.
Hvis du har glemt hvor stor den fabrik var synes jeg du skulle gå ind på Skagensiden.dk og gense den.
Den synes jo nærmest lille og diskret i forhold til det skitserede projekt
Per, de eneste der sender trusler til politikerne er borgerne. De kommunalt ansatte passer blot deres arbejde.
Igen – vi har da netop lyttet til borgernes høringssvar. Netop derfor er projektet ændret 4 gange.
Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med dit synspunkt om vi ikke vil ændre på højde og drøjde. Det er jo netop hvad der er gjort. Ud fra det du skriver her, får jeg den opfattelse, at du mener der er mindre sansynlighed for, at værftet bliver lukket, hvis vi ændre yderligere på højden og mængden!?
Ove, jeg kan jo aldrig og vil heller ikke overbevise dig om noget, som du har valgt at tro på. Du har en holdning til et og jeg noget andet. Jeg er politiker med det ansvar det indebære – overfor hele kommunen og dermed alle borgere.
Jeg træffer mine beslutninger, ud fra de faktuelle oplysninger jeg bliver præsenteret for samt egen politiske holdninger. Og det står jeg gerne til ansvar for – også ved næste kommunal valg.
Såfremt et byrådsflertal den 30. april træffer en anden beslutning end den jeg ud fra de nuværende forudsætninger har valgt at stå inde for, forventer jeg tilsvarende, at de naturligvis tager ansvaret for dette.
VH
Pia Karlsen(V)
Jeg lyttede til et program i P1 i formiddag og her hørte jeg en person sige: at boliger på et havneareal er en ”Pest” idet han henviste til fx Frihavnen i København og sagde, – vandet omkring vil da være disse boligers forhaver og man ville med sikkerhed ikke acceptere skibe der. Da er det ikke længere en havn og det egentlige miljø forsvinder!
Og hvor har han dog ret, kig endnu engang på Sæby planen fx
Pia Karlsens indlæg, virker lidt panikagtigt på mig, at byrådet er dødbange for at få en erstatningssag på halsen fra ejeren af Lille Strand, – er det da slet ikke muligt at forhandle sig frem til en for Skagens borgere fornuftig løsning? Der er jo mange kilometer strand mellem Sæby og ”Hulsig” der skulle man vel nok kunne skaffes plads til ejerens byggeri…
Jeg ser ikke noget værre, end når kommuner må prostituere sig for at skaffe kapital eller sælge ud af arvesølvet. Her går mine tanker til de unge og børnene, der nok så deres fødeby bevaret som den nu engang er.
Jeg har været heldig at vokse op tæt ved Roskilde havn, der nu er helt spoleret af mærkelige bygninger og kanaler.
Mvh. John
Hvis byrådet vil Skagen det godt, så stopper de dette projekt som I må kunne forstå, er ude af trit med hvad vi der holder af Skagen ønsker os. Vi har desværre set nok projekter hvor diverse bygherrere klistrer byen til med tæt byggeri til sommerboliger i et misforstået ønske om mere turisme. Se byggeriet ved Skansen, ved kasernen, ved remissen, ved SID bygningen, tankstation, Krøyer i Gl. Skagen, ja jeg kunne blive ved. Ja til byggeri men nej til overbyggeri. Sådanne projekter er med til at save den gren vi sidder på over.
Til dem der tror Liste H er løsningen, vil jeg dog sige: Pas nu på, en sådan liste skal varetage hele kommunens ve og vel, og kan ikke “bare” arbejde for Skagen sager. Rundt om i landet er der nok af dårlige erfaringer med spontant opstået protestlister. Det er langt bedre at øve indflydelse via de etablerede partilister. Hvilke er jo op til den enkelte, men pas på med disse protestlister.
Jeg håber at idet mindste mit parti vil besinde sig i denne sag, og stoppe sagen inden den går for vidt. Hvis ikke, vil jeg gerne høre nogle saglige argumenter for at godkende dette projekt. Dem har jeg desværre ikke set eller hørt nogle af endnu.
Jeg synes, at projekt LilleStrand er endnu et eklatant eksempel på manglede fremsyn og evner til at tænke ud over rammerne – det er altid nemmere at “henfalde” til endnu et byggeprojekt, som ikke gavner byens borgere, men kun enkelte personer/grupper.
Der er ingen tvivl om, at ønsket om at forskønne Skagen, er mindre end ønsket om at
forbedre ens bankstatus!
Mht. omliggende værft, grillbar etc. er det naivt ikke at tro, at der over tid vil blive pres på dem; enten direkte eller inddirekte – gennem beboerklager eller ved skærpede
miljøkrav fra stat/kommune. Det er muligt, at førstegangskøberne af LilleStrand vil være tolerante over for omgivelserne, men hvem kan forudse, hvad anden eller trediegangskøbernes tolerance er?
Vedr. selve byggeriet har jeg ikke så mange kommentater, men hvem vil købe en dyr lejlighed i Skagen med udsigt til en benzintank? Den er på magisk vis forsvundet i prospekttegningerne!
Nej, skulle grunden bruges til noget fremsynet og til et formål som sikrer turisme og indtægter i fremtiden, burde kommunen købe grunden (de fik jo den tilbudt i sin tid af Philip Sørensen, men magtede ikke at få et projekt på benene),
På grunden kunne der etableres en udvidelse af Fortidsminderne – et Strandingsmuseum – et Fiskerimuseum – der findes nok af materiale i Skagen til dette både som fysiske effekter og og historier til dette. Der kunne etableres en cafe/restaurant med uovertruffen udsigt over Skagen Havn med vægt på lokale produkter, work shops og kurser/konferencer – mulighederne er legio.
==============================================================
Iøvrigt vil jeg opfordre til, at alle med følelser og meninger for Skagen og byens udvikling (og ikke afvikling!) uanset politisk observans stemmer på liste H, så vi kan
gøre fælles front og sikre kompetente kandidater til borgmesterposten/byrådet.
Tak for ordet.
Jens Chr. Møller
Som jeg tidligere har skrevet, så sørg for at evt. købere skriver under på at den “larm, støv eller hvad der ellers kunne være af ulemper ved at bo ved siden af et skibsværft”, ikke kan ankes ved en evt. retsag, men det er måske for meget forlangt af en alt for svag forvaltning, længe leve kapitalen !!!!
Tak for ordet – Birger T.
til. Pia
du skriver det er en vanvittig og absurd påstand, at bebyggelse er liig lukning af værftet. Det absurde besår i at du enten ikke kan eller vil se hvad der der er sket og stadig sker i det øvrige dk. nemlig det at der bliver bygget boliger nær industri, med store restriktioner overfor virksomhederne til følge, hvorefter de lukker og flytter. Jeg vil se før jerg tror, at miijøudvalget vil sidde eventuelle klager fra de tilflyttende beboere overhørig, og da slet ikke hvis det sommerboliger.
vh. ove
Pia – Det er ganske rigtigt at det ikke er kommunens grund, men det er kommunen og bl.a. Ventre der sætter rammerne for et evt. byggeri. Det der undre mig og du løfter du ikke sløret for, hvorfor Venstre vil udvide rammerne for boligbyggeri ( høje og drøjde) på netop dette sted, hvor befolkningen og de maritime virksomheder incl. værftet er meget betænkelige. Du lader forstå, at kommunen måske skal betale en betydelig erstatning til bygherren og man må forstå at kommunen ikke risikere at skulle betale erstatning til værftet og andre maritime virksomheder. Kunne du ikke oplyse, hvilke beløb det drejer sig om.
Den tidligere kommunalbestyrelse blev truet med at de ville blive gjort personligt erstatningspligtige hvis de ikke stemte for den ulovlige byggetilladelse og det gjorde de så – er du også blevet truet med et evt. personlig erstatningsansvar denne gang. Jeg synes, at du og dit parti, der jo er den store fortaler for at skandaløse projekt, –
Jeg synes: at I skylder at oplyse om alle aspekterne i denne sag.
at du skylder os at oplyse hvorledes du vil sikre, at lejlighederne
ikke bliver ferieudlejet, hvilket vil kunne forøge truslen mod værftet
betydeligt.
at du burde fortælle hvorfor du slet ikke lægger vægt på værftets
indsigelser og alle borgernes indsigelse
Jeg skal lige nævne at den meddelte byggetilladelse blev kendt ulovlig i Naturklagenævnet.
Jeg er altså nød til at bemærke, det IKKE er Frederikshavn Kommune, der ejer den omtalte grund. Det er privat ejendom. Akkurat ligesom min egen og mange af de øvrige læsere her på sidens, egen baghave.
Man kan da ikke med alm sund fornuft tro på, at nogen vil plante lyng eller lave hundeluftepark på den grund. ( der indtil for nogle år siden, var bebygget med en stor fabrik)
Jeg er godt klar over at den juridiske ekspert Per Kempf-Nordkapf også i denne byggesag, har en anden holdning til de juridiske aspekter end blandt andre jeg..
Jeg har som folkevalgt (og iflg de fleste borger på denne sides udsagn – mindre begavet ) politiker mine grunde til at vælge at lytte til og tro på, at kommunes juridiske eksperter og embedsfolk har en hvis indsigt og viden i sådanne forhold – jeg er nemlig ikke jurist, men en helt almindelig politiker.
Jeg mener ikke vi kan tillade at belaste Kommunens borger med et ikke uanseligt erstatningsbeløb i en evt. retssag. Efter det 4. Lokalplansforslag, imødekommer lokalplanen, nu mange af de ønsker, der er fremkommet i høringssvarene.
Højden er væsentligt reduceret, tilkørselsforholdene er tilrettet, butiks/erhvervs mulighederne fjernet og selve udseende har skiftet væsentligt karakter.
Jeg kan her læse, at min byrådskollega Carsten Sørensen har en anden indgangsvinkel end jeg, og vil derfor gerne spørge, om DF i det kommende budget,har tænkt sig at afsætte et beløb til dækning af et evt erstatning?
I kan naturligvis også forslå, at Kommunen køber grunden og tilplanter den med lyng og etablere en hundeluftpark!
Jeppe Kyk belærte mig fornyeligt i byrådssalen om hvad der var udvikling : nemlig at placere et Lidl ved det gl. Pakhus ved banen!
Mon også DF finder hundelufteparken / Lyng grunden er udvikling? -:)
Den vanvittige påstand, at bebyggelse på grunden er lig med lukning af værftet og dermed tab af en masse arbejdspladser, er i min optik ikke andet en absurd tankespind og blot et forsøg på skabe sympati for sine holdninger.
Venlig hilsen
Pia Karlsen (V)
hvad med at lave en hundepark eller noget på det stykke grund istedet for de latterlige bygninger som ingen har råd til at købe alligevel.. se nu bare de fancy lejligheder der blev bygget på “skansen” halvdelen af l….. står tomt! … VÅGN NU OP!! vi mangler ikke boliger men arbejde eller uddannelse sted så ikke man skal ud af byen! … Jøsses Kineser! ..
Jeg har fuld forståelse for at det er “kedeligt” med den tomme grund, den er faktisk ikke særlig pæn at se på – og hvad gør man så !!!.
Ja det nuværende projekt er i mine øjne ikke det rigtige, når jeg tænker på de konsekvenser det sikkert vil få for værftet, ihvertfald på sigt – men hvorfor er det ikke muligt med en lav bebyggelse, som ligner noget Skagens rigtigt.
Muligheden vil sikkert ikke være rentabelt for byggeherren, og uanset hvad der bliver det endelige resultat, så vil værftet sikkert på den lange bane blive taberen, kan I forestille Jer om få år, så kommer de første indsigelser mod larmen og snavset fra vores stolthed værftet, og hvad tror I så der sker, nej jeg vil helst ikke tænke den tanke.
Kære folke valgte tænk Jer rigtigt godt om inden i giver tilladelse til hvad det end måtte blive.
Som jeg ser den nuværende udvikling i Skagen (som gammel venstre mand), tror jeg den eneste løsning er liste H – Peer Kempff, han har fat i noget af det rigtige, dejligt at der er nogle mennesker der vil kæmpe for fremtiden og de værdier som alle skawboer burde kæmpe for – tak for ordet.
Birger T.
Jeg kan vist ikke skrive og sige mere end hvad der allerede er sagt. Vill dog godt lige stemme med på denne her. Det synes som om det kun kunne gå galt med de kommunesammenlægninger.
Jeg har ikke set mange som mener at projectet “Lillestrand” er en god ide – men mange som forsøger at råbe så højt de kan, så man undgår at fjerne flere arbejdspladser i Skagen. Alle løfter om ar der stadig er plads til værftet, tror jeg ikke på. Værfter er for støjende og snavser for meget til at være naboer til den form for boliger som er på tegne brættet.
Håber da ikke at det er spild af tid at prøve at råbe op
De tomme “ny” boliger” står jo og fortæller deres eget sprog. Måske politikkerne kunne lytte se og høre det også.
Lad os da beholde Skagen som en levende by, hvor der er mennesker året rundt.
Med mange venlige hilsener
Elsebet
Du har ret Per ,sidst jeg hørte om det var en BEBOER fra BRØNDBY der spærede vejen med sin VAREBIL på GULE PLADER se det var jo nok erhverv ,ved ikke om han bare havde lejet i en uges tid eller var ejer ,folf der mødte ham sagde han troede han havde købt hele området/byen ,og det er jo ganske forfærdeligt med den indvandring/invasion
Helt klart i helårsboliger skal der da være liv (gardiner og potteplanter) er der ikke det er det jo ikke helårsbolig men fritidshus/sommerbolig og vil man ikke have Skagen til at ligne LØKKEN skal disse ting da håndhæves ,men jeg tror byrådet seer billedet i LØKKEN/HJALLERUP MARKED med disse tiltag bare se havnegade ,nu med stakitter af stålpæle reklameskilte borde og stole som næsten fast inventar for man vil ungå folk forlader bymidten ud i yderområderne hvor der ent også var nogle fastboende der drev erhvevs som kunne have glæde af dem (turister)
Las os få nogle boliger der er atraktive for alle og beregnet til folk der er gæstfri og som kan li os
I denne sag tror jeg, at der er behov for alle mand ved årene og brandspandene, hvis det ikke skal gå frygtelig galt.
I følge Nordjyske – ” Der er hverken gardiner eller potteplanter i hver ottende bolig bygget siden 2006 i Vendsyssel – især nybyggede ejerlejligheder er svære at sælge”
det har betydet at fast ejendom i Skagen er faldet betydelig mere end andre steder i landet – De vil os det godt – kommunalbestyrelsen i Frederikshavn
til jeres orientering
er Carsten Sørensen byrådsmedlem i Frederikshavn så vi kan kun håber flere støte op om hans beslutning
Man bliver s.. så trist når man ser så velbevarede byer blive spoleret af politikere uden forståelse eller respekt for sammenhørighed. Vi kan ikke blindt stole på at kommunen tager sig af sagen. Se på hvad der bliver bygget i Frederikshavn. De bygger hvad som helst hvor som helst. De har ingen forståelse for bibeholdelse af arkitektonisk sammenhørighed. Og er derfor ikke kvalificeret til at definere vores by’s udvikling. Vi er nødt til selv at agere igen og igen via alle tænkelige medier.
Til Paul Wenzel,
Det er slet ikke utroligt Paul, penge er en stor faktor i en fattig kommunes planlægning og når velbeslåede bygherrer rasler med pengeposen, så skal der et solidt bryst til at stå imod. Så kommer borgernes ønsker i anden position. Det ved da enhver?
Det er egentlig utrolig, at byens egen befolkning skal kæmpe mod de folkevalgte byrådsmedlemmer, jeg troede at byrådsmedlemmerne var for os og ikke omvendt. Paul
Der er da heldigvis nogle, som også har betænkeligheder ved projektet på samme måde som værftet har udtrykt deres betænkeligheder ved projektet.
Vi er nogle som ønsker at lytte til borgerne og erhvervsliv.
Vi vægter arbejdspladser højere for borgerne i Skagen end nogle boliger ved Lille Strand betyder for os.
Hej Per.
Jeg er helt enig med dig i dit syn på dette rædsels project.
Jeg er desværre bange for at hvis man sidder bare og overvejer
dette på denne placering må man være helt uden for pædagogisk
rækkevidde.
Derfor lytter man vel heller ikke.