Sidste chance for at se de lånte mesterværker

Sidste chance for at se de lånte mesterværker

13. april 2012 - kl. 6:21 - af

På søndag er det sidste chance, hvis man vil nå at se de lånte mesterværker som bl.a. Michael Anchers En Barnedåb fra Ribe Kunstmuseum på Skagens Museum. Torsdag, fredag og søndag er der omvisninger i udstillingen.

I denne uge er det sidste chance, hvis man vil se Michael Anchers storværk En barnedåb, Viggo Johansens stemningsfulde Glade Jul og Anna Anchers hovedværk Pigen i køkkenet side om side på Skagens Museum. I næste uge vender de nemlig hjem til deres respektive museer for at vige pladsen for Krøyer, som snart kommer til at fylde hele museet.

Adieu, Skagen..

For en af de helt store perler i udstillingen, Michael Anchers En barnedåb fra 1883/88, vil det formentlig være det sidste visit i Skagen. Maleriet, der tilhører Ribe Kunstmuseum, lånes stort set ikke ud længere, da det er et af de værker, som publikum forventer at se i Ribe.

Blandt de øvrige værker i udstillingen er også Anna Anchers hovedværk Pigen i køkkenet fra 1883/86, som Skagens Museum selv ejer en skitse til.

Lånene fra Den Hirschsprungske Samling forlader normalt også kun meget sjældent deres plads i København, der er derfor tale om en helt særlig mulighed for at se værkerne i Skagen.

Sidste omvisninger i udstillingen

• Fredag den 13. april kl. 13.00 sætter omviser Hanne Aavang fokus på Michael Anchers mesterværk En barnedåb, hvor hun bl.a. vil fortælle om, hvordan Ancher formår at ophøje en umiddelbart privat situation til en, der beskriver noget almengyldigt.

• Søndag den 15. april kl. 11.00 er der offentlig omvisning i udstillingen.

Omvisningerne varer ca. 45 min. og er gratis for museets gæster.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sidste chance for at se de lånte mesterværker' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger