3.A fra Hedeboskolen har arbejdet med affald

3.A fra Hedeboskolen har arbejdet med affald

19. april 2012 - kl. 6:53 - af

I anledning af Danmarks Naturfredningsforening årlige affaldsindsamling, der altid løber af stablen i uge 16, har 3.A fra Hedeboskolen i den seneste tid arbejdet med AFFALD i natur og teknik-timerne. På www.affald.dk ligger der en masse undervisningsmateriale til formålet og her har de set film om bl.a.

  • Papir
  • Kompost
  • Elektronik
  • Metal
  • Farligt affald

Der er blevet arbejdet med, hvordan man behandler forskellige former for affald, herunder hvordan avispapir genbruges.

Klassen har været på besøg i Rema1000, hvor de har set på, hvor meget af deres affald, der bliver genbrugt. De så også, hvordan pappresseren virkede.

Der er også flittigt blevet samlet affald rundt om skolen, og i den forbindelse, er der blevet talt om, hvor lang tid forskellige ting er om at forgå i naturen – se linket nedenfor, hvis du er blevet nysgerrig!

Link:  http://affald.dk/admin//Media/TeachingCourse/coccczsvgffwnzfy.pdf

Tirsdag den 17. april var klassen på affaldsindsamling. For at gøre så meget gavn som muligt, havde vi kontaktet Laurits Jensen fra Park og Vej, for at høre, hvor der virkelig trængte til at blive samlet affald. Han henviste til klitområdet ved Nansbovej ved Gammel Skagen. På vejen opdagede vi en masse affald på det store trekantede markområde ved Shell, så her blev der samlet mange dåser, flasker, plastikhandsker og slikpapir. Da det er Shell, der ejer området, fik børnene en lille belønning af ekspedienten. Det faldt i god jord. Ude ved stranden var det meget spande og plastik, der blev indsamlet.

Efter endt indsamling cyklede eleverne til Skagen Forbrænding, mens affaldet blev kørt derud i bil. Ved ankomsten blev affaldet vejet, og overraskelsen var stor, da det viste sig, at vi faktisk havde samlet 120 kg skrald. Børnene fik selv lov til at kaste poserne i den store affaldsskakt.

En masse viden og oplevelser rigere, vendte børnene tilbage til skolen, vel vidende, at de havde gjort et godt stykke arbejde for miljøet.

På søndag er der den årlige landsdækkende affaldsindsamling, hvor der opfordres til at ALLE samler affald i deres nærmiljø. I kan læse mere om dette på http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=23250

Fotos og tekst: Sussi Friis

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '3.A fra Hedeboskolen har arbejdet med affald' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger