
Hvad er der galt med private leverandører?
26. maj 2012 - kl. 5:35 - af Finn Egelund Pedersen
Nedenstående har vi modtaget fra Peter Laigaard, Byrådsmedlem og 1. suppleant Folketinget, Liberal Alliance.
I Frederikshavn kommune ser vores socialudvalg det åbenbart som et større problem, at vores ældre medborgere i stort stil vælger privat hjemmehjælp. FOA formand, Rene Johansen mener hjemmehjælp pr. definition er en offentlig velfærdsydelse – men accepterer nu åbenbart brugerbetaling – bare ydelsen bliver leveret af offentlige ansatte. At Rene Johansen mere end antyder at grunden til dette er ”dårlig arbejdsmiljø” hos de private mere end viser hvordan hele området er ”politiseret” med forudindtagede holdninger.
Det er en positivudvikling at ca. 50 % vælger de private leverandører og at ”pengene følger borgerne”. Jeg er sikker på de kommunale hjemmehjælpere leverer en glimrende hjemmehjælp indenfor de givne rammer– men jeg er ligeså overbevist om, at det gør de private også. Brugerne kan hurtigt skifte leverandør hvis ikke ydelserne lever op til forventningerne, ligesom fleksibilitet og en serviceminded indstilling er vigtig for at overleve i den fri konkurrence.
Jeg har haft flere møder med de private leverandører og deres ansatte i Frederikshavn Kommune, og de oplever i høj grad at Frederikshavn kommune allerede nu i praksis gør alt, hvad man kan for at lægge forhindringer i vejen ved brug af servicelovens bestemmelser. Sammen med vores lokale folketingsmedlem Thyra Frank vil jeg forsøge at få ændret disse bestemmelser således at frit valg også komme til at omfatte den personlige pleje på de områder, der endnu ikke er omfattet at frit valg. Det kunne eks. være sårpleje og drypning af øjne. Områder hvor man i det kommunale system finder gode løsninger for vores ældre medborgere medens det halter for ældre som har valgt privat leverandør.
Et godt eksempel på tankegangen her i kommunen er de mange ældreboliger der i dage klassificeret om til plejeboliger. Lovgivningen sige nemlig, at der ikke er frit-valg-ordning i forbindelse med plejeboliger, og det betyder, at beboerne i plejeboliger kun kan få kommunal mad og kommunal pleje. Problemstillingen så man i Aalbæk hvor den 77 årige Knud Christensen ikke kunne flytte ind i en af de ellers 9 tomme plejeboliger. Hans helbred var for godt. Imedens betaler Frederikshavn Kommune husleje for disse tomme boliger. Forstå dem hvem der kan!
Tandlægesagen fra Sæby hvor man tvangsflyttede 3.000 børn og unges tandpleje fra de privatpraktiserende til den kommunale tandpleje viser hvilke stærke kræfter de private er oppe imod når Frederikshavn Kommune ruller det store apparat i gang. Jeg kan kun beundre de private leverandører at de kæmper videre.
Det er veldokumenteret at besparelsespotentialet ved at bruge private leverandører er enormt. 10 mia. kroner er nævnt hvis alle kommuner gjorde som de 10 bedste på området. Penge vi sagtens kunne bruge her i kommunen fremfor at sætte skatterne op.
Sheriffen fra Understed.
Alt imedens et spændende Robin Hood arrangement løber af stablen på Knivholt i denne weekenden, må det være passende at sætte fokus på hvem der skal være den onde sherif fra Nottingham. I den virkelige verden behøver man bare tage til Understed for at finde ham.
Man har i nu al sin visdom i teknisk udvalget, styret af Sheriffen Brian Pedersen fra Socialistisk Folkeparti, besluttet at indføre en særafgift på udeservering i Frederikshavn By. Godt nok har byrådet en gang sagt nej til dette – men nu vil udvalget igen forsøge at få dette gennemført.
Dette er kun det sidste skud på stammen i en generel meget fjendtlig erhvervspolitik, direkte i modstrid med de visioner byrådet vedtog på sit seneste seminar.
Skal vi kort opsummere de seneste bedrifter i teknisk udvalg:
* Ingen udbudsregler der lever op til normale standarder omkring fairness om gennemskuelighed.
* Kommunale genbrugsbutikker med millionunderskud der udkonkurrerer frivillige og ulønnede foreninger.
* Officielt samarbejde/indsamling til TVIND bevægelsen
* Fjernvarmepriser, der nu kommer til at stige endnu mere som følge af millioninvesteringer i fjernvarme rør i Knivholt området og på havnen – uden tilslutningspligt for erhvervsvirksomhederne.
* Ansættelse af kommunale kontrollanter af om borgene opfører sig rigtigt.
Til de kætterske tænkende borgerlige, liberale borgere i kommunen, der måtte tænke anderledes: Liberal alliance er ikke enig i hverken denne eller de øvrige beslutninger, men kan konstatere at venstre og konservative højst besynderligt bakker op.
4 kommentarer til “Hvad er der galt med private leverandører?” under annoncerne.
@Per Jensen
Du må da ikke engang tænke tanken om, at Peter Laigaard’s “venner” nu skal til at betale for udeservering. Det vil han da kæmpe imod til hver en tid, ligesom han også vil kæmpe imod, at der skal være lige vilkår for besøg i lystbådehavnen i de 3 byer.
Manden kæmper kun for de få inviede i hans snævre kreds af venner.
@Torben J
Nu skal du jo ikke røbe alt hvad Peter’s “venner” lever af.
Og så er der lige det med de private leverandører…Husker de også at afmelde borgerne når de har ferie. Eller skriver man bare fakturaen videre til kommunen for arbejde der ikke er udført…
FORSÆTTELSE
Med hensyn til fjentlig erhvervspolitik skulle du og dine artsfæller skamme sig, hvad er det for en gang bræk med at Frederikshavn by ikke skal betale afgift for udeservering når restauranter og cafeer i både Skagen og Sæby skal belastes med en sådan afgift men det er typisk Liberal borgerlig politik prøv at kigge ud over jeres egen næser. Hvad med at tænke på kommunen som en helhed istedet for altid kun at tage hensyn til Frederikshavn by – hvad med at indføre P- afgift i Frederikshavn by – som i Skagen og Sæby – og hvad med afgifter i lystbådehavnen i Frederikshavn – som i Skagen og Sæby.
Hilsen Per Jensen.
Til Peter Laigaard.
Efter min mening er der ikke noget galt med private leverandører, men jeg kan ikke se hvorfor at kommunale og private virksomheder ikke skal konkurrere på samme vilkår det vil være fair, og som du selv skriver indenfor givne rammer men det er jo ikke virkelighed for rammerne er jo ikke de samme f.eks er alle kommunale hjemmehjælpere mig bekendt uddannede inden for faget hvor i mod de private udbydere af hjemmehjælp kan ansætte hvem de har lyst til uden at se på uddannelse eller kompetense er det fair konkurrence ? Desuden har jeg beviser på at en af byens private virksomhed snyder med tider ved kundene, ved at skrive at de har været hos kunden i en time, men reelt kun har være der i 10 minutter, det kan jeg godt se det er en god forretning så kan virksomheder jo nemt fakturer kommunen for 10 – 12 timer om dagen ( smart hvis det ikke bliver opdaget ) men det blev det og kunden flyttede til den kommunale hjemmehjælp
Med hensyn til fjentlig erhvervspolitik skulle du og dine artsfæller skamme dig, hvar er det for en ga