Fodbold: Kæmpesejr til U13 Piger

Pigerne til dagens kamp mod Sæby stående fra venstre: Nynne Hansen, Marie Eggert, Fie Ifversen, Tanja Søndergaard og Freyja Andersen. Knælende fra venstre: Cecilie Madsen, Emma Dela Skov, Lærke Pedersen, Caroline Larsen og Anne-Kathrine Sørensen.

Fodbold: Kæmpesejr til U13 Piger

5. juni 2012 - kl. 10:54 - af

Søndag skulle U13 Piger fra SIK til kamp i Sæby. Det udtagne hold blev i løbet af weekenden ændret på ikke mindre end 3 pladser eftersom skader og sygdom lige havde valgt at ramme pigernes hold inden afgang til topkamp i Sæby.

Inden kampen blev træner mødt af Sæbys ditto som kunne fortælle at han havde været inde og se på tabellen og till denne kamp havde valgt at stille i det han mente var Sæbys bedste opstilling. 8 piger, som skulle vise sig at være for lidt, da man i 7 mands rækken må indsætte en ekstra spiller hver gang et af holdene er bagud med 3 mål.

I oplægget til kampen blev det selvfølgelig nævnt at Sæbys træner havde valgt at stille med stærkeste opstilling for at vippe SIK væk fra pole. Og det var næsten som at sætte en rød klud foran pigerne. Efter dommerens startfløjt var alle klar og der blev fra start lagt et stort pres på Sæby-holdet. Efter 4 minutter kunne Anne-Kathrine Sørensen (AK) opsnappe et udspark fra Sæby-keeperen og med et hårdt fladt skud sende Skagen i front med 1 – 0. Skagen fortsatte med at presse og fik 2 minutter senere et hjørnespark som AK sendte direkte i mål. 2 – 0. Skagen fortsatte med at presse og var konstant en trussel for Sæbys forsvar som ikke fik lov til at komme meget i spil op ad banen. Og når der endelig blev spillet en bold ind på Skagens banehalvdel var forsvaret og Skagen-keeper, Lærke Pedersen parate til at spille bolden den anden vej. I halvlegens 14 minut kunne Fie Ifversen spille 1 – 2 med Freyja Andersen midt på banen og sende et skud ind bag Sæby-keeperen til 3 – 0. Så måtte Sæby sende en spiller ekstra på banen. 7 minutter efter scoringen til 3 – 0 kunne en indskiftet Nynne Hansen sendt et skud via den ene opstander i mål til 4 – 0. Og knap havde Sæby givet bolden op før Sæby igen måtte fiske bolden ud af netmaskerne. 5 – 0 ved Marie Eggert. Inden halvlegen var ovre, kunne Sæby-trænere tænke lidt over om ikke han skulle have haft en ekstra spiller med. AK kunne i det 29. minut sende bolden i nettet til 6 – 0.

Der var ikke meget for træneren at rette i pausen. Det eneste han ønskede var at pigerne gik ind og fortsatte det gode arbejde og spil. Efter 10 minutter af 2. halvleg kunne Fie Ifversen med sin anden scoring for dagen øge til 7 – 0. 6 minutter senere kunne Sæby så juble. En velspillende Lærke Pedersen i Skagen målet måtte lade sig passere. Blot 2 minutter senere, blev der scoret igen. En dyb stikning frem efter Emma Skov som elegant afdriblede sin modspiller med et træk ind i banen og fra kanten af feltet satte et følt spark over i modsatte målhjørne til Skagen-føring 8 – 1. 2 minutter senere kunne Fie Ifversen med den 3. scoring for dagen øge til 9 – 1. Med 5 minutter tilbage tog Marie Eggert turen fra forsvaret hele vejen til Sæbys baglinie. Her sendte hun et perfekt indlæg ind til AK som var fulgt med op. AK kunne slukke og lukke med sin 4. scoring til 10 – 1. Og her kunne Sæby-træneren så igen have sat en ekstra spiller ind.

10 – 1 efter en flot spillet kamp hvor Skagen på dagen var mere klar end Sæby. Kampen mod Sæby havde samlet en hel flok “roligans” fra Skagen som havde taget en søndagstur til Sæby. Desværre blev opholdet for de medrejsende tilskuere lidt forlænget, eftersom bussen som skulle afhente kl. 12:30 først nåede til Sæby kl. 13:15.

En kommentar til “Fodbold: Kæmpesejr til U13 Piger” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Fodbold: Kæmpesejr til U13 Piger”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fodbold: Kæmpesejr til U13 Piger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER