arkivfoto
Stafet for Livet byder på underholdning for alle aldre
15. juni 2012 - kl. 7:56 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ved Stafet for Livet på Knivholt i den kommende weekend er der et flot underholdningsprogram, som bl.a. byder på X-Factor’s nr. 2 – Line fra Skagen, Tina Siel og Knud Erik Thrane, Ibsens Kapel og mange flere. Udover musikalsk underholdning er der også mulighed for at se mavedans og deltage i fælles Zumba, og der bliver en række aktiviteter for børn. Når mørket falder på bliver der en lys- ceremoni, hvor der tændes lysposer til minde om dem, der tabte kampen – og til støtte for dem, der kæmper mod kræften. Lørdagens program rundes af med ”Rødder og Vingers” store lysshow. Det fulde program kan ses på www.stafetforlivet.dk under Frederikshavn.
Der ventes et rekordstort antal deltagere, da der pt. er tilmeldt knap 400 deltagere – fordelt på 21 hold. ”I 2011 var der ca. 280 deltagere fordelt på 19 hold, så allerede nu er vi glade over den fantastiske opbakning fra både deltagere – og også fra de mange virksomheder og privatpersoner, som støtter stafetten”, siger formand for styregruppen, Aase Lindbøgh Nielsen. ”Arrangementet åbnes officielt af Lotte Kiærskou lørdag kl.10.30 og varer frem til søndag kl. 10.30, og alle er velkommen til at kigge forbi” slutter Aase Lindbøgh Nielsen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stafet for Livet byder på underholdning for alle aldre' til en bekendt