Nyhedsbrev fra Skagen Festival

Nyhedsbrev fra Skagen Festival

28. juni 2012 - kl. 18:12 - af

Om lige præcis een uge går det løs! Skagen Festival byder velkommen for 42. gang – og vi glæder os! Hele året rundt er frivillige medarbejdere dybt engagerede i planlægningen af Skagen Festival – og på lørdag går vi fra planlægning til hårdt fysisk arbejde, når der skal klargøres camp-faciliteter, bygges scener, monteres lyd og lys, udbringes inventar til scenerne fra lagerhal, leveres forsyninger fra centrallager til barer, hentes musikere ved færgeleje og lufthavn og alt muligt andet. Vidste du forresten, at næsten 800 frivillige arbejder i kulisserne før, under og efter festivalen? Alle klør på, så vi næste torsdag er klar til at byde VELKOMMEN til Skagen Festival 2012. 

Fonden bag Skagen Festival har købt den flotteste kutterbar, som fremover vil være at finde på Havnescenen. Vil du hjælpe med at finde et nyt navn til hende? Gå ind på vores Facebookside www.facebook.com/skagenfestival , hvor du kan komme med forslag til navn og en kort begrundelse herfor. Der vil være en lille happening på Havnescenen i forbindelse med navngivning af kutterbaren – arrangementet bliver annonceret på Facebook i næste uge. Du kan også sende en mail til webmaster@skagenfestival.dk med dit forslag. Præmie til den, som kommer med bedste forslag: 2 koncertbilletter til åbningskoncerten i Badmintonhallen fredag aften samt 1 eksemplar af festivalbogen ”Skagen Festival gennem 40 år”. Billetter samt bog skal afhentes på Billetkontoret i Kulturhus Kappelborg. 

Billetkontoret, som nu holder åbent hver dag, ”flytter” på lørdag fra kontoret på 1. sal ned til den store foyér i Kulturhus Kappelborg ved indgangen til biblioteket. 

Åbningstider)

Fredag (29. juni) Kl. 16 – 18

Lørdag og søndag (30. juni-1. juli) Kl. 10 – 13

Mandag til lørdag (2. juli-7. juli) Kl. 10 – 19

Søndag (8. juli) Kl. 11 – 15 

I morgen, fredag, sætter vi gang i konkurrence nr. 3. Der er 4×2 koncertbilletter på højkant til Badmintonhallen. Kig forbi vores hjemmeside – her finder du direkte link til konkurrencesiden. Konkurrencen løber frem til mandag kl. 12. 

Og så er der jo musikken! Musikudvalget garanterer, at der bliver noget for enhver smag. Nye bands som Two Time Polka og det 15 mand store JP and the Seeger Session Band, gamle kendinge som Lilholt, Dubliners og de friske fyre fra Flekkefjord, smukke Lis og Dorthe fra Hush , troubadourer som Allan Taylor og Ralph McTell, strygere, ”drummers” og sækkepiber, 2 x familiebands – The Black Family og Perch Creek Family, vaskeægte verdensstjerner som Procol Harum, Michala Petri og Carlos Núñez, nordmænd, hollændere, jyder og skotter. Og så er der spradebasserne fra Flap! og LPSO. De og mange flere, vil alle være med til at give jer nogle fantastiske musikalske oplevelser. Ialt 87 koncerter fordelt på 9 scener – fik vi sagt, at vi glæder os? 

Velkommen til Skagen – It’s good to see you!

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyhedsbrev fra Skagen Festival' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER