
På rejse med Drachmann, Andersen og Taube
23. juli 2012 - kl. 9:03 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Drachmann-aftenen i digterens hus på Hans Baghsvej på onsdag den 25. juli handler om at rejse. Det var H. C. Andersen, der lancerede udtrykket, ”At rejse er at leve”, og han levede op til det. Hele sit liv. Over hele Europa rejste han. Mange gange. Det samme gjorde Holger Drachmann, og svenske Evert Taube rejste over hele verden.
Det har inspireret Drachmann-Kvartetten, Ann-Marie Gabrielsson og Jesper Hegaard, samt Birgit og Poul Bernth, til en aften med titlen ”At rejse er at leve”. Sammen og hver for sig vil de på en hyggelig og afslappet måde føre publikum rundt i de tre digteres universer. Men publikum får også mulighed for at synge med på flere af de kendte sange.
Mange er gået forgæves til kvartettens aftner i sommer, så det vil derfor være en god idé at benytte sig af forsalget. Billetter á 120 kr. kan købes i huset i åbningstiden eller bestilles på tlf. 98 44 51 88 eller mail drachmannshus@gmail.com, og der vil også være billetter til salg ved indgangen
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'På rejse med Drachmann, Andersen og Taube' til en bekendt