
Fernisering: Det færøske landskab
8. august 2012 - kl. 14:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Majken á Grømma viser nye malerier og keramik på Grenen Kunstmuseum / Gallerie Rasmus.
Fernisering på lørdag d. 11. august 2012 kl. 16.00 – 18.00. Kunstneren vil være til stede
Når tågen efter morgenkaffen har sluppet sit tag i fjeldene, er det tid til en tur ud i og ind i det færøske landskab. Det bliver en af de dage med et højt og et strålende rent lys over fjeldene, der i modlys står som mastodontiske skulpturer mod en klar himmel, hvor vinden ligesom i trods over det strålende lys flår skyerne og himlen fra hinanden i lange kraftige og diagonale mønstre. Stadig gemt bage resterne af tågen fornemmer man, at fjorden gemmer på endnu et fjeld, og fortsættes turen dukker der, hver eneste gang vejen drejer et nyt fanstastisk og imponerende panorama frem, hvor fjorden og fjeldet er hovedaktørerne i dette storslåede naturens drama. Færøerne med sin rigdom af omskiftelighed er ganske lille i omfang men stor og mangfolig, når naturen skal fornemmes og opleves.
Udstillingen koncentrerer sig denne gang udelukkende om det færøske landskab, og motiverne på malerier, papirarbejder og keramik er alle fra Færøerne.
Udstillingen løber frem til d 21. oktober
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fernisering: Det færøske landskab' til en bekendt