Støt brysterne med cirkeltræning

Støt brysterne med cirkeltræning

25. september 2012 - kl. 9:15 - af

LOOP Cirkeltræning holder pink uge med kontant støtte til ”Støt Brysterne”

I uge 40 er der ekstra god grund til at træne eller melde sig ind i et af landets 24 LOOP Cirkeltræning centre. Her er det ikke kun den personlige sundhed, der kan trænes og svedes for. Under overskriften ”Pink LOOP” giver LOOP A/S nemlig kontant støtte til kampagnen ”Støt Brysterne” i forhold til ugens aktivitet rundt i centrene.

– LOOP Cirkeltræning handler om sundhed og trivsel, og vi har mange gode eksempler på medlemmer, der har trænet sig til en bedre livskvalitet. Derfor er det naturligt for os, at støtte Kræftens Bekæmpelse i kampen mod brystkræft. På landsplan har vi valgt at donere 20 kr. til Støt Brysterne, for hvert nyt medlem vi får fra mandag til lørdag i uge 40. Derudover støtter vi med et kontant beløb for hver gang medlemmerne træner, for hver vand de køber og for hvert af vores særlige LoopTjek de tager, fortæller Dagligleder af LOOP Skagen Helle Thomsen.

Hun understreger, at støtten til den alvorlige kvindesygdom også falder godt i tråd med indretningen i LOOP Cirkeltræning. Alle centre har både en mix-cirkel og en afskærmet cirkel kun for kvinder.

– Kvindecirklen er en stor succes i alle vores centre. For nogle kvinder er det en overvindelse at stå frem i træningstøj blandt andre mennesker, men erfaringerne viser, at kvindecirklen giver flere mod på at komme i gang, siger Helle Thomsen.

Alle er velkomne til at kigge forbi et af LOOP Cirkeltræning i løbet af uge 40, og der kan bookes en gratis prøvetime. Foruden LOOP`s landsdækkende støtte vil flere centre supplere med lokale initiativer.

I LOOP Skagen har vi tre arrangementer i uge 40 med det over ordnet formål at indsamle så stort et beløb som muligt til Kræftens Bekæmpelse kampagne STØTBRYSTERNE.

”Vi lægger ud med PARTY IN PINK onsdag d. 3. oktober kl. 17.00 til ca. kl. 20.30.

En forrygende danse aften, hvor vores instruktører giver den fuld gas med ZUMBA, Retro- og LatinMix samt overraskelser. Prisen er kr. 100,- for hele aften. Du/I skal være hurtig på aftrækkeren – der er kun 45 pladser – Husk hele overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse.

Torsdag d. 4. oktober kl. 17.00 til ca. kl. 20.30 byder vores instruktører på en forrygende Cycling Event. En aften som byder på bakker, spurter, konkurrencer og forskellige musik temaer. Kort sagt 3 timer fyldt med fart og tempo. Prisen er kr. 150,- pr. cykel – I kan være op til 5 om at dele en cykel. Der er KUN 24 cykler – så skynd dig. Husk hele overskuddet går også her til Kræftens Bekæmpelse.

Lørdag d. 6. oktober stiller LOOP Skagen medlemmer op til Skagen Maraton – Der løbes i lyserøde T-shirts for at markere Kræftens Bekæmpelse kampagne LYSERØD LØRDAG.

Deltagerne stiller op på forskellige distancer fra 5,5, 11, halv- og hel maraton.

Overskuddet fra dette arrangement går ligeledes til Kræftens bekæmpelse – STØT BRYSTERNE kampagne i uge 40”. slutter Niels Jørgensen

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Støt brysterne med cirkeltræning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger