
arkivfoto.
Mere end 1100 deltagere klar til Skagen Marathon
5. oktober 2012 - kl. 9:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Arrangørerne bag Skagen Marathon glæder sig over, at der i år ved on-line tilmeldingsfristens udløb lørdag nat var tilmeldt 210 flere løbere end på samme tidspunkt i 2011. Siden lørdag har mere end 50 henvendt sig omkring eftertilmeldinger og vi forventer stadig flere, udtaler koordinator for Skagen Marathon Anne Sofie Rønne, Erhvervshus Nord. Der deltager løbere fra hele Danmark, men I år ser vi også rigtig mange deltagere fra Norge, Sverige og sågar Tyskland.
Den nye distance 5,5 km. er også populær. Her er der tilmeldt knap 200 på nuværende tidspunkt. Ønsker man at eftertilmelde til Skagen Marathon 2012, så skal det ske i løbssekretariatet i Skagen Kultur- og Fritidscenter i dag, fredag fra 16-20 eller i morgen lørdag fra 8-11.
Jesper Faurschou, der deltog på det danske OL hold i London kommer til Skagen og løber og vores Skagen Marathon ambassadør Gitte Karlshøj deltager igen ligesom vinderen af marathon 2011, den norske løber Anton Saba, der tager hele sin familie med til Skagen.
Der er foredrag med Gitte Karlshøj i Kappelborg Kulturhus på fredag kl. 20, hvor den forhenværende OL deltager og 5 x verdensmester vil give gode råd og tips til løbere. Foredraget er gratis. Læs mere herom på www.skagenmarathon.dk
Starttiderne for Skagen Marathon 2012 er –
Marathon kl. 11.00
½ marathon kl. 12.00
11 km kl. 12.05
5,5 km kl. 12.10
Børnemarathon kl. 12.10
Start/målområdet er placeret på havnepladsen ved Vestre Strandvej 10. I målteltet er der indrettet en lille marathoncafé for alle løbere og tilskuere.
Vi håber, at alle skagboere og gæster i byen vil tage godt imod deltagere i Skagen Marathon og give dem et lille klap med på ruten, slutter Anne Sofie Rønne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mere end 1100 deltagere klar til Skagen Marathon' til en bekendt