Festivalen fejrer Købstadsjubilæet med to koncerter

Festivalen fejrer Købstadsjubilæet med to koncerter

10. november 2012 - kl. 9:06 - af

I 2013 fejrer Skagen 600 års købstadjubilæum. Skagen Festival vil ønske stort tillykke og fejre byen med hele 2 koncerter, lørdag den 2. marts 2013.

En så stor begivenhed skal naturligvis markeres! Skagen Festival vil gøre det med dét, vi er bedst til og elsker allermest – en masse dejlig musik. Rigtigt mange af Skagen Festivals frivillige glæder sig allerede til at trække i medarbejder-trøjen og være med til at give hele byen mulighed for en skøn dag med dejlig musik i Skagen Sports Center.

Lørdag kl. 14.00 – Aalborg Symfoniorkester/Brazz Brothers/Povl Dissing

Om eftermiddagen er der mulighed for at få en stor musikalsk oplevelse med mere end 70 musikere på den i dagens anledning ekstra store scene! Programmet er delt i tre: Første afdeling byder på afrikanske toner, hvor Aalborg Symfoniorkester underholder med det bedste fra deres African Marketplace-program. Herefter gøres der plads til nordiske toner med svensk og norsk folkemusik, hvor Symfoniorkesteret akkompagneres af de 5 festlige Brazz Brothers fra Norge. Til slut en helt igennem dansk afdeling og et gensyn med altid skønne Povl Dissing og Brazz Brothers. – En koncert med høj kvalitet og stor spændvidde i både udtryk og stemninger.

Billetpris kr. 150 for 2 timers underholdning.

Lørdag kl. 19.30 – Niels Hausgaard – akkompagneres af Signe Svendsen og Henrik Baloo

Niels Hausgaard tager til foråret ud på en ny turné – og det er lykkes Skagen Festival at få ham overtalt til at lægge vejen forbi Skagen i anledning af det store købstadsjubilæum! Det er også ved at være længe siden, vi har kunnet nyde en aften i Hausgaards selskab – sidst han besøgte os, var i 2004, så vi er mange, der glæder os! Koncertens titel er kort og godt ”SÅDAN ER DET JO”.

Med Hausgaard får man en oplevelse med nordjysk lune og underfundighed, som ingen mestrer bedre end ham. Vi er glade for at kunne overlade scenen denne aften til Niels Hausgaard.

Billetpris kr. 250. Til denne aftenkoncert er der mulighed for på forhånd at vælge siddeplads.


Allerede i næste uge er der mulighed for at købe billetter til begge arrangementer. Torsdag den 15. november fra kl. 17 kan man via festivalens hjemmeside www.skagenfestval.dk købe billetter online.

Har du brug for telefon-support, svarer vi på tlf. 9844 4094 i billetkontorets åbningstid.

Festivalens billetkontor i Kulturhus Kappelborg slår også dørene op samme dag og du kan træffe os på følgende tidspunkter:

Torsdag den 15. november kl. 17-20.

Mandage: 19. nov, 26. nov, 3. dec og 10. dec kl. 17-18 Lørdage: 24. nov, og 1. dec. kl. 10-13

Billetkontoret har indgang ved Musikskolen – fra Skolevej (v. Skater-rampen)

Skagen Festival glæder sig MEGET til at åbne dørene lørdag den 2. marts 2013 og håber, mange har lyst til at fejre Skagen Købstadsjubilæum med en dag i musikkens tegn.

Som arrangør står Skagen Festival Fond 2007.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Festivalen fejrer Købstadsjubilæet med to koncerter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger