Ny øl på Bryghuset

Charlotte Kronborg klippede snoren til hanen.

Ny øl på Bryghuset

12. november 2012 - kl. 12:12 - af

Skagen Bryghus åbnede hanen for en ny øl fredag d. 10. nov, og Charlotte Kronborg fra Skagen Købstadsjubilæum, hjalp med at klippe snoren til hanen.

Øllen er brygget i forbindelse med Skagen købstadsjubilæum 2013, hvor Skagen fylder 600 år.

Øllen er blevet døbt Lars Kruse som i sin tid var redningsbådsfører for mandskabet på redningsbåden, som ofte tog ud i stormvejr, for at komme nødstedte skibe til undsætning. Det skete tit med fare for deres eget liv. Lars Kruse reddede med tiden 200 mennesker, og blev i 1879 indstillet til fortjenestemedalje. Lars Kruse druknede d.9.marts 1894 under et redningsforsøg i en snestorm.

Lars Kruse er en flot orange undergæret øl, brygget på munchermalt og rugmalt. Tysk Hallertau Mittelfrüher humle er tilsat over 3 gange, til bitterhed, smag og duft. Når næsen nærmer sig glasset, fornemmer man den pikante duft fra humlen. Ved første slurk er første indtryk den krydret smag og sødme, og når øllet passerer smagsløgene træder bitterheden i karakter. I øllen er der smagsnoter fra fuldkorn og kiks. En rigtig Købstadsøl.

Skagen Bryghus takker for de mange besøgende som alle fik lov til at smage det gode øl.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny øl på Bryghuset' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger