Hyggeaften med extensions og løse hårdele
15. november 2012 - kl. 9:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Torsdag den 22. november afholder Salon Fashion et arrangement, hvor der bliver fortalt om extensions og løse hårdele.
“Betina, der er ny frisør her i salonen, har arbejdet en hel del med extensions, og det har inspireret os andre til at se mere til det”, fortæller Lisa Møller.
Salonen har indkøbt et sortiment i extensions og løse hårdele og har i den anledning fået en sælger fra leverandøren til at komme og demonstrerer sagerne.
Så der er lagt op til en rigtig hyggeaften i Salon Fashion næste torsdag kl. 18.30. Det er ganske gratis og salonen vil være vært med lidt lækkerier og lidt konkurrencer.
Der er plads til ca 20 deltagere og du kan tilmelde dig på 98 44 10 20. (først til mølle…)
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hyggeaften med extensions og løse hårdele' til en bekendt