
En kærligheds erklæring til Per Kempff …
17. november 2012 - kl. 11:39 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
… og hans mission i Skagen – ”Den man elsker, tugter man”
Man kan sidde og undre sig over Per Kempff ´s tal om personer i Skagen.
Han har længe påstået, der rejser ca. 1800 mennesker fra Skagen om året.
For nu at være lidt forsigtig i mine beregninger:
D.v.s. inden for de sidste tyve år er der forsvundet ca. 36000 personer fra Skagen iflg. Per. Så mange har der aldrig boet i Skagen .Så veje , stier, huse o.s.v. burde være helt tomme. Og dem der går rundt må være spøgelser.
Men der bor stadig ca. 7000 i Skagen, så der må være nogen, der kommet tilbage, tilflyttere, tidligere Skawboer og så Per Kempff.
Men nu skriver du, at der forsvinder et par hundrede fra Skagen om året. Det var noget af en regnefejl, du har lavet eller også har du bare overdrevet lidt. Hold dig til fakta/sandheden, kan jeg anbefale, den kommer man længst med.
Du påstår der var ca. 400 personer ansat på Skagen Rådhus – er det nu helt sandt? Eller overdriver du igen. Hold dig til fakta/sandheden.
Der er flyttet kommunale opgaver til administrationen i Frederikshavn – men der sidder også Skawboer og arbejder der. De har fået lidt længere på arbejde. Der er mange andre, der har længere end det.
Kør ud til byskiltet en morgenstund og se hvor mange biler der kører indtil Skagen – det er som en motorvej.
Nu er vi en stor Kommune med de fordele det er og sandelig også bagdele, men mon ikke der er flere fordele i det lange løb, hvis vi var lidt mere positive i samarbejdet med de gamle kommuner.
Der forsvinder 70 millioner i tabt omsætning i Skagen ved alle disse fraflytninger, påstår du – uden at kunne bevise det, vil jeg nærmere tro at omsætningen i Skagen går fremad hvert år. Men når du nu siger 70 millioner kroner om året, for dine sidste tal på 200 personer, så skulle disse alene have brugt kr. 350.000 per person voksne som børn. . Hold dig nu til fakta/sandheden, med det kommer du længst.
Vi får flere og flere velhavende turister til Skagen, det bruger en masse penge – det er jo nok dem der holder humøret oppe på de forretningsdrivende. Det kan være træls med de velhavere, at have dem, men det er som en forkølelse, det går over og vi kan hygge os i vor skønne by hele vinteren og glæde os til næste sommer, når de kommer igen og har været hjemme og tjene en masse penge de kan bruge i Skagen. Og det gør de, til glæde for alle, undtagen Per liste/H hvis negative spådomme falder til jorden.
Se dog en fordel ved at bo i Skagen – frisk luft, masser af plads, højt til himmelen og du har 6998 rare mennesker omkring dig hele vinteren.
En der har valgt, at have sit på det tørre, men har også slidt for det, og prøvet modgangen om nogen.
Paul Wenzel
2 kommentarer til “En kærligheds erklæring til Per Kempff …” under annoncerne.
Der er nu ikke nogen, der har kunnet leve af bare offentlige stillinger, der også nogen der skal betales deres løn. Vi i Skagen må nok acceptere, at Skagen ikke er verdens navle, selv om vi der bor her tror det. Som Kommunen nu er, er det vel mest praktisk, at samle al administration et sted – og der må du da give mig ret.
Jeg kan ikke se noget fornuftig i, at det skal være Skagen, hvad så med Sæby. Vi har i Skagen, Borgerservice, den fungerer godt, god service, venlige mennesker bag skranken. Følg nu med fremtiden, det kan gøre lidt ondt nu og se job forsvinde, men på længere sigt er det kun til gavn og jobbene er da stadig i vores allesammens kommune. Du er ikke fejlciteret, hvis du gider at læse alle dine indlæg igennem en gang til.
Jeg har ganske simpel overset dette læserbrev og er først blevet opmærksom på det nu.
Men skulle nogen have læst det tidligere og taget de oplysninger som valide vil jeg gerne lige rette nogle misforståelser eller fejl citeringer.
Det er rigtig at jeg har på peget at Skagen bliver affolket og at det er meget store konsekvenser ikke mindst økonomisk.
der fra flytter ca 200 til 300 om året og det har der gjort igennem ret mange år.
Fraflytningen begyndte at tage fart mens Skagen var Skagen men er fortsat og tiltaget efter vi er kommet i StorKommunen.
Hvad betyder 300 mennesker færre i Skagen? Efter mit skøn og jeg tror det er pålideligt – så bruger et hvert menneske (stor og lille) ca 5.000 alt i alt om måneden eller 60.000 om året hos de handlende og håndværkerne.
Det betyder f.s.v.a de 300 fraflyttede 18 millioner det år. For hvert år du går tilbage skal du medregne de mennesker der allerede er flyttede og det betyder på 10 år med halv virkning at omsætningen i vore forretninger og hos vore håndværkere ville have været 72 milioner større end den rent faktisk var i år.
Den omstændighed at vor kommunen Frederikshavn har ladet fraflytningen (Over 10%) ske har samlet betydet et omsætningstab på over en halv milliard.
Spørgsmålet: Kunne kommunen have gjort noget for at modvirke en så dramstisk fraflytning som vi har været vidner til – Der er min klare opfattelse, at det kunne den.
Det er rigtig at tidens trend er at samle alt i centrum, men når man ser, at en sådan trend er ødelæggende for f.eks Skagen, så må man jo tænke sig om.
Vor kommune har 5.000 kommunale stillinger af alle slags og skulle Skagen have sin forholdmæssige andel af disse stillinger så skulle vi have 1.100 og vi har rent faktisk lidt over 600. Vi mangler altså at få tildelt ikke under 400 til 500 stillinger fortrinsvis af administrativkarakter.
Det, at vi får stationeret ekstra 400 til 500 stillinger, betyder naturligvis ikke, at der øjeblikkelig flytter en hær af nye skagboer ind i byen, men det skaber øjeblikkelig meromsætning hele året, og det giver erfaringsmæssig betydelig tilflytning.
Der er netop i masterplanen for Skagen taget initiativer til at sikre dele af Skagen for fastboende, således at man kan bo og leve i byen.
Jeg tror, at hvis vi insisterer på at få vor andel af de administrative stillinger, vil det samtidig betyde at mange af de transit arbejdspladser, vi har ville kunne blive permanet besatte, hvilket yderligere vil genere bosætning.
Der kan være – måske vil jeg sige, for der er aldrig regnet på det med alle omkostninger, visse udgifter ved at have et par forvaltninger liggende i Skagen, men fordelene for, ikke bare Skagen, men for hele kommunen vil efter min opfattelse lang overstige ulemperne – det er et politisk valg.
Jeg synes vi skal vælge Skagen til
Per Kempff-Nordkap