Frekvensomlægning koster medieindustrien milliard

Frekvensomlægning koster medieindustrien milliard

25. november 2012 - kl. 8:43 - af

Danske medievirksomheder og kulturinstitutioner skal punge ud med op mod en milliard kroner fra 2012 til anskaffelse af nyt trådløst udstyr. Herunder især trådløse mikrofoner.

Det skønner den danske audio branche, efter EU’s beslutning om, at frekvensområdet 790-862 MHz fremover skal anvendes til mobiltelefoni; bl.a. til 4G.

Alene Danmarks Radio skal udskifte op mod 1000 trådløse mikrofoner og headset, hvilket forventes at koste et to-cifret millionbeløb.

Også lokalt kan der forventes visse udfordringer, oplyser Robin Thomsen fra Expert. Nogle mikrofonsystemer kan omstilles til det nye frekvensområde, mens andre må udskiftes med nye.

De eksisterende trådløse mikrofoner ligger i frekvensområdet 800-820 MHz, men efter 2012 skal trådløst udstyr anvende frekvensområdet 823-831 MHz.

Robin Thomsen oplyser til avisen, at han står klar med råd og vejledning omkring frekvensændringen. Hvis du, din forening eller forretning har trådløst mikrofonudstyr eller headsets, og er du i tvivl om det kan anvendes efter 2012, er du velkommen indenfor hos Expert.








Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frekvensomlægning koster medieindustrien milliard' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger