Flemming Nielsen, der ejer Skagen Vin og Gastronomi med den imponerende flaske vin.
Vinderen af kæmpe flaske rødvin udtrukket
2. december 2012 - kl. 8:07 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Vin og Gastronomi har de seneste måneder kørt en konkurrence om en flaske rødvin. Nu er det ikke en helt almindelig flaske rødvin, det er nemlig en 15 liters flaske !. Udsalgsprisen på en sådan fætter er ca 6000 kr.
Deltagelse i konkurrencen var ganske simpel: Køb en kasse med 12 flasker 2007 Crianza fra bodega Valduero, og få et ud af de 45 vinderlodder, der var med i konkurrencen.
Ved et lille arrangement i forretningen, fredag eftermiddag, var alle der var med i konkurrencen, inviteret til at overvære udtrækningen.
Man kan ikke sige at der var jubel da vindernavnet blev bekendtgjort, for det ikke var nogen af de tilstedeværende der var den heldige.
Det var derimod Morten Broberg, der blev vinderen af den store flaske vin.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vinderen af kæmpe flaske rødvin udtrukket' til en bekendt