Månedens billede: Opstilling med D.O.M. flaske

Månedens billede: Opstilling med D.O.M. flaske

3. december 2012 - kl. 13:10 - af

I december måned fortæller museumsinspektør Mette Bøgh Jensen om den norske maler Christian Krohgs maleri Opstilling med D.O.M. flaske fra 1883, som hun har valgt som månedens billede i den faste samling på Skagens Museum. Torsdag den 6. december kl. 14.00, vil Mette fortælle om Krohgs billede, der gengiver forskellige effekter placeret på et bord.

Sommeren 1883

I 1883 boede Krohg sammen med tre andre kunstnere i Jomfru Storms hus på Markvej 2, og selv om han er mest kendt for sine mange gengivelser af familien Gaihede, der boede i Østerby, malede Krohg netop dette år mange malerier af livet i kunstnerkolonien, heriblandt denne opstilling. På billedet har han malet forskellige effekter placeret på et bord. I baggrunden ses Krohgs pibe, herefter en cigarkasse, to kaffekopper, et likørglas/snapseglas, et askebæger, en tændstik og en cigarstump, der er placeret så langt ude på bordkanten, at man får fornemmelsen af, at den kan falde ned hvert øjeblik, det skal være. Desuden ser det ud, som om cigarstumpen svæver frit i rummet. Til højre i billedet står der en flaske D.O.M. Benedictine, der har givet navn til maleriet. I et brev til P.S. Krøyer fra november 1883 skriver Michael Ancher: “Han [Krohg] malte et morsomt Stilleben til Brøndums Stue før han reiste.”

Christian Krohg og Skagen

Christian Krohg var oprindeligt uddannet jurist, men i 1870’erne tog han til Tyskland for at uddanne sig til kunstner. Han var en del af det radikale kunstmiljø i Berlin, og knyttede bl.a. venskab med den danske forfatter og litteraturkritiker Georg Brandes, en af det moderne gennembruds foregangsmænd. Krohg afsluttede sin uddannelse i 1878, og året efter vendte han tilbage til sin fødeby Kristiania (Oslo). I sommeren 1879 overtalte den norske kunstner Frits Thaulow Krohg til at rejse med til Skagen. De to kunstnere ankom i sidste halvdel af juli. Krohg blev hurtigt en væsentlig del af fællesskabet i kunstnerkolonien i Skagen, og han vendte tilbage flere gange i løbet af 1880’erne. Hans kunst påvirkede flere af skagensmalerne, heriblandt Anna Ancher.

Kom og hør mere om Christian Krohg og hans maleri fra Skagen, torsdag den 6. december kl. 14.00. Arrangementet varer cirka 20 minutter, og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Månedens billede: Opstilling med D.O.M. flaske' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER