Læserbrev: Vedr.: P-pladser til Skagens Museum
6. december 2012 - kl. 8:27 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Hvad med at erstatte Skagens Museums P-plads ved at inddrage P-pladsen på Spliidsvej?
Kunne det tænkes, at forbrugerne kunne få samme betingelser, som der er ved P-pladsen ved Skagens Museum? Altså 2 timers gratis parkering?
Er der ikke nok P-pladser der, kunne man måske tage resten fra P-pladsen ved Odd Fellow Logen på Markvej?
Personlig synes jeg, at Skolemarken er for langt fra Skagens Museum.
Med venlig hilsen
Reidun LundSct.Laurentiivej 13
8 kommentarer til “Læserbrev: Vedr.: P-pladser til Skagens Museum” under annoncerne.
Kære Henning – det skal du ikke sige, der er faktisk rigtig mange, der går til Skagens Museum.
Kælderparkering under museet? Kan de lave det i Aalborg kan man vel også i Skagen. Det er vel kun et spørgsmål om vilje og økonomi, Alle andre skal have parkering på egen grund, eller indbetale til P-fonden. Hvor meget mon museet skal indbetale? Det må være millioner? Ingen gider da at holde på Øster Strandvej eller Skolemarken for at komme på museet
En færge – en parkeringsfærge som kunne ligge her hos os om sommeren og måske i Aalborg om vinteren – det ville være en af de bedre løsninger
Hvad med en brugt færge som P-plads? Kunne man ikke finde en god plads på havnen? Vi har jo før været færgehavn 🙂
sikke da noget fis, der mangler pakeringspladser, dem er da da nok af, problemet er folk ikke vil betale, de skal nok finde hen til de steder hvor det ikke koster, kig ad splidsvej en sommerdag, så er der fyldt med biler, men ingen på pakeringspladsen. men det kunne være man skulle finde ud af bedre skiltning,
Mange byer over hele kloden har problemer med p-pladser, som på den ene eller anden måde er blevet løst.
Enten i form af parkeringshus, hvis man har pladsen til det – og synes man kan leve med en sådan bygning.
Andre har løst problemet ved at bygge underjordiske parkeringsanlæg. En løsning som også kunne afhjælpe problemerne i Skagen.
Man undgår dels bilerne i bymiljøet og samtidig skæmmer man ikke med en grim parkeringsbygning.
Der kunne sagtens findes pladser til et sådant parkeringsanlæg. Enten under p-pladsen ved rådhuset som ville samle det meste parkering ved havneområdet. Men også skolemarken kunne være en mulighed, idet man samtidig kunne bevare friarealet midt i byen, som eventuelt kunne etableres som en art botanisk have, hvor forskellige arter af den lokale botanik kunne samles.
Alle der har hørt kommunalbestyrelsesmødets diskusion om Museets parkeringspladser vil forstå, at der ikke er pladser nok til hverken museetsgæster eller alle de andre dejlige gæster byen har om sommeren, men masser af plads om vinteren.
Det er et ønske, at der er forholdsvis kort fra parkering til museum af mange hensyn.
Kommunalbestyrelsen efterlyste ideer. Her skal jeg i al beskedenhed henlede kommunalbestyrelses opmærksomhed på, at der ikke kan ske yderligere parkering på Østre Strandvej, men forlængede man Lars Kruses Vej udover Østre Strandvej, udvide gangstien til busser ned til Auktionsvej og etablere et passsende antal pladser på Havnens side af Østre Strandvej i lighed med parkeringspladsen foran Havnemesterbygningen ved Pakhusene -Ja så havde man ikke løst alle parkeringsproblemerne i Skagen, men vi havde hjulpet Museet på vej
Hvorfor kan man ikke bruge det gamle rådhus til at udstille billeder i ,og der er vel P-pladsere nok der,det kunne vel hjælpe den slukne komunekasse lidt.