Vi vil rigtig gerne gøre en forskel, når vi kan
13. december 2012 - kl. 13:27 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Med det udgangspunkt har Socialdemokraterne i Frederikshavn Kommune valgt at støtte Dansk Fol-kehjælps lokalafdeling med et bidrag på 2.000 kroner. Beløbet blev på vegne af Socialdemokraterne overrakt kasserer, Henning Olesen fra Dansk Folkehjælp af Birgit Hansen, borgmesterkandidat for Socialdemokraterne.
Birgit deltog, som mange andre, i Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling i år. I den forbindelse blev der banket på mange døre, og her fik Birgit en større indsigt i, at flere børn og voksne i Frederikshavn Kommune også har brug for en hjælpende hånd. Ikke mindst set i lyset af julens komme. Flere tilkendegav, at de ganske enkelt ikke kan finansiere både lækker julemad og gode julegaver til børnene i år, når eneste indtægtskilde er kontanthjælp. Den rækker kun til de absolut mest basale fornødenheder, hvilket kan være meget svært at forklare helt små børn. De har, som alle andre børn, ønsker og drømme i forhold til julen.
Dansk Folkehjælps indsamling i forbindelse med julen er til fordel for enlige forsørgere på kontant-hjælp med hjemmeboende børn under 18 år. Dansk Folkehjælp har et stort håb om, at de i år kan støtte flere end de 50 familier, der sidste år kom i betragtning. Hver gang der modtages en støtte på 1500 kroner går de 500 kroner til indkøb af mad, og de øvrige 1000 kroner til to gavekort af 500 kro-ner til Fætter BR og Sportsmaster. Det giver modtageren mulighed for, at også købe nogle gode jule-gaver til børnene. Det er en rigtig god måde, at støtte på, mener Birgit Hansen, Socialdemokraterne.
Birgit vil meget gerne opfordre til, at man tager kontakt til Dansk Folkehjælps kasserer, Henning Olesen, om man gerne vil støtte dette års lokale indsamling. Frederikshavn Kommune ved sagsbe-handler står for godkendelsen af de enkelte ansøgninger, idet kriterierne for tildeling af julehjælp skal følges til punkt og prikke. Derfor modtager heller ingen børn eller voksne nogen hjælp på et uberetti-get grundlag.
Dansk Folkehjælps generalsekretær Klaus Nørlem udtaler:
”Vi skal altid være klar til at vurdere om hjælpen når ud til dem, der har hårdest brug for den. Og selvfølgelig skal der være plads til en debat om fattigdom i Danmark, men vi må ikke glemme at der findes børn herhjemme som lider nogle afsavn, der er uacceptable i et velfærdssamfund. Julens glæder er en basal del af barndommen og som bidragyder gør man en stor forskel for især børnene med blot et beskedent bidrag.”
Link til Dansk Folkehjælp, om du vil vide mere: www.folkehjaelp.dk
10 gode grunde til, at støtte: http://www.folkehjaelp.dk/bidrag/stot-julehjaelpen/stoet-julehjaelp-betalingsside/test-2/
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vi vil rigtig gerne gøre en forskel, når vi kan' til en bekendt