Værd at vide om de nye kørekortregler

Værd at vide om de nye kørekortregler

2. januar 2013 - kl. 6:24 - af

Den 19. januar 2013 træder nye regler om kørekort i kraft. De nye regler er en følge af et EU-direktiv og betyder, at der sker en række ændringer inden for kørekortområdet.

Direktivet betyder bl.a., at der fremover kun skal være én EU-kørekortmodel (plastmodel i stil med kreditkort), og at alle nye kørekort, der udstedes fra den 19. januar 2013, skal have en begrænset administrativ gyldighedstid, således at kørekortet jævnligt skal fornys. Direktivet indeholder herudover en række væsentlige ændringer af kørekortreglerne som f.eks. bestemmelser om nye kørekortkategorier og alderskrav.

Til dig, der er ved at tage kørekort eller skal i gang med dette

Fra den 19. januar 2013 kan der på grund af ændringerne ikke udstedes kørekort efter de regler og den model, som kendes i dag. Dette vil kunne give anledning til nogle særlige udfordringer i forhold til dig, der ønsker at erhverve kørekort i perioden op til den 19. januar 2013, og som f.eks.:

• har påbegyndt eller færdiggjort køreundervisning, men ikke har bestået den praktiske prøve inden den 19. januar 2013,

• ikke har bestået den praktiske prøve og gerne vil op til ny praktisk prøve inden den 19. januar 2013.

Konsekvensen i disse situationer kan være, at du må begynde helt forfra på køreundervisning, at du måske ikke længere opfylder alderskravene til at erhverve kørekort, og/eller at dit kørekort bliver udstedt med en kortere gyldighedsperiode end efter de gældende regler.

For i videst mulig omfang at imødegå uhensigtsmæssige situationer for de personer, der tager kørekort i perioden op til den 19. januar 2013, er det besluttet, at afholdelse af teori- og praktiske prøver indstilles i perioden fra den 11. januar til den 18. januar 2013.

Formålet med at indstille køreprøveafviklingen i denne periode er at sikre, at de nødvendige registreringer og opdateringer i politiets og kommunernes registre mv. kan foretages i forhold til de kørekortansøgere, der i perioden indtil den 11. januar 2013 har bestået køreprøven.

Det betyder for dig, der er ved at tage kørekort, at du skal være opmærksom på:

• at du kun kan være sikker på at få udstedt kørekort efter de gamle regler, hvis du består køreprøven senest den 10. januar 2013, så kørekortet kan nå at blive udstedt inden den 19. januar 2013,

• at fristen den 19. januar 2013 er ufravigelig, hvilket kan betyde, at du i visse tilfælde skal gennemføre en helt ny køreuddannelse, at du ikke længere opfylder aldersbetingelserne for den kategori, du er ved at tage kørekort til, og/eller at kørekortet vil blive udstedt med kortere gyldighedstid end tidligere,

• at der vil være begrænsede muligheder for at gå op til nye prøver, hvis du ikke består.

Det betyder for dig, der skal til at tage kørekort, at du skal være opmærksom på:

• at der fra den 19. januar 2013 er nye kategorier og alderskrav,

• at din kørelærer allerede nu kan undervise dig efter de nye regler,

• at hvis du undervises efter de nye regler, kan du først gå op til køreprøve fra den 19. januar 2013.

Nye kørekortkategorier og alderskrav

Når de nye kørekortregler træder i kraft, indføres der som nævnt nye kørekortkategorier og alderskrav. Ændringerne medfører, at du fremover gradvist med alderen og erfaringen kan opnå adgang til de store motorcykler, store lastbiler og store busser.

Nye regler for gyldighed

Kørekort, der er udstedt før den 19. januar 2013, er fortsat gyldige og bevarer indtil videre den gyldighedsperiode, som er anført på kortet. Alle kørekort skal dog senest den 18. januar 2033 være ombyttet til den nye kreditkortmodel.

Alle kørekort, der udstedes fra den 19. januar 2013, vil få en gyldighedsperiode på højst 15 år afhængig af kørekortets kategori(er), din alder og dit helbred.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Værd at vide om de nye kørekortregler' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER