Debatindlæg omkring den kommunale madordning
4. januar 2013 - kl. 8:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kære Borger i Frederikshavns kommune. Politikeren i Frederikshavns kommune har besluttet, som en del at en spareplan, at lave en ny struktur på det kommunale mad område. Debatten omkring dette har efterhånden stået på længe. Derfor vil jeg gerne på de kostfagliges vegne komme med nogle synspunkter.
Der laves leve-bo og det er en rigtig god tanke når det gøres med hjerte og ikke kun med pengepungen. Det lyder så flot at vores ældre nu får duften af maden ude i de enkelt bo-enheder. Men hvordan forstiller i jer at en ernæringsassistent på 35 timer pr. uge være til stede ved 28 beboer fordelt på 5 afdelinger 7 dage om ugen? Hun kan jo ikke stege frikadellerne i alle 5 køkkener, hvor er duften så?
Hjælp fra beboerne er rigtig godt, men mange af dem der bor i plejeboligerne i dag er trætte eller dårlige, så det bliver vist mere som lidt hyggehjælp, og det er der vist ikke meget tid til med den normering. Måske lidt ønsketænkning fra politisk side for at pynte på den kendsgerning, at det er ren besparelse.
Det lyder flot når den nye struktur omtales, at alle nuværende ansatte tilbydes nyt job. Jo tak det er også så fint, men de fleste ansatte har for at opretholde deres forsørgelse grundlag, behov for 37 timer pr. uge, og de jobtilbud der gives er ra 20 og op til 35 timer i leve-bo! Mange ansatte er af den årsag nød til at takke nej til tilbuddet. Så det med den store fyringsrunde kan stadig blive aktuel, hvis ikke der kan findes flere timer til de kostfaglige der skal arbejde ude i lev-bo.
En undren er også; Prisen for en dagskost er i 2012 tal 107 kr.. Det er den pris beboerne betaler. De 107 kr. skal dække udgifterne til at aflønne en ernæringsassistent og til indkøb af råvarer. Der er ikke kalkuleret med udgifter til øget forbrug af el, vand, renovation, beklædning og øvrige overheads, hvor skal pengene til dette komme fra? – Disse udgifter vil blot få plejecentrenes underskud til at stige yderlige. Prisen for køb af en dagskost fra centralkøkkenet var 154 kr. alt inklusivt! Det er lidt som om det er en hovsa løsning man ikke helt har tænkt igennem.
Marian Aagaard
Regionsformand
Kost og Ernæringsforbundet
Sofiendalsvej 3
9200 Aalborg sv.
2 kommentarer til “Debatindlæg omkring den kommunale madordning” under annoncerne.
Jeg er meget enig i begge debataindlæg.
Der er vist ingen tvivl om, at det Leve-Bo som Kost- og Ernæringsforbundet omtaler er på Drachmannsvænget (demensboliger).
Det er da umuligt for en ernæringsassisten på 35 timer pr. uge, at lave mad i 5 forskellige køkner. Så det bliver plejepersonalet, der kommer til at bruge en hel del tid på at hjælpe til i køkkenet. Det er tid, der går fra plejen af de ældre. Dvs. så kan man forvente en ringere pleje af de mest krævende borgere.
Det har Ældrerådet også gjort opmærksom på i sit høringssvar, men politikerne vil ikke lytte.
Det fremgår også af debatoplægget, at de jobtilbud der gives til Leve-Bo er fra 20 og op til 35 timer. Jeg går ud fra, at politikerne var vidende om dette inden de tog belsutningen. Det fremgår ikke af sagsfremstillingen til socialudvalgsmødet.
Er meget enig med Ellen i, at lad Centralkøkkenet blive ved med at lave den udmærkede mad, som de har forstand på.
Kære politikere det er en ommer. Det kan nås endnu.
Det er rigtig godt med en faglig udenforstående forklaring. Tak for den. Det er da helt klart, at det er et økonomisk spørgsmål og ikke en fuldstændig gennemtænkt handling. Når borgere idag kommer på plejehjem eller i plejebolig, er det jo som regel fordi, de er så dårlige, at de ikke kan være i egen bolig længere. Hvor meget hjælp kan man så forvente af dem ved madlavningen.
Nej kære politikere, lad centralkøkkenet blive ved med at lave den udmærkede mad, som de har forstand på.