
SPV: Spændende arrangementer i vente
23. januar 2013 - kl. 8:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen På Vægten byder deltagerne til spændende arrangementer.
Skagen På Vægten Stafetten 1 & 2.
Skagen Ok & Motion byder på Skagen På Vægten Stafetten. To løb bliver arrangeret, d. 2. februar og d. 2. marts, begge løb med start kl. 11.00. Det bliver en frisk tur på ca. 3 km. i det smukke område omkring Den tilsandede kirke. Løbet gennemføres som en stafet for de forskellige hold tilmeldt Skagen På Vægten. Resultatet gøres op som de 3 bedste tider.
Deltagerne bestemmer selv om de vil løbe eller gå den smukke tur.
På nedenstående link tilmelder I jeres HOLD:
• Skagen På Vægten Stafetten 1 lørdag d. 2. februar kl. 11.00:
https://lap.io/event/2013-skagen-paa-vaegten-1-loeb
• Skagen PÅ Vægten Stafetten 2 lørdag d. 2. marts kl. 11.00:
https://lap.io/event/2013-skagen-paa-vaegten-2-loeb
Skagen Ok & Motion sørger for varme drikke osv.
”Det er ikke lige fedt hvad du spiser”
Under denne overskrift gemmer der sig et inspirerende og lærerigt foredrag af Klinisk Diætist Birte Grønfeldt
Foredraget bliver afholdt som et ”morgenmøde” lørdag d. 9. februar kl. 9.00 på Kulturhus Kappelborg.
”Vi holder foredraget fordi vi ved at midt i et slankeforløb kan man, som deltager godt rende ind i en krise, og så er det vigtigt at komme på rette spor hurtigt igen”. Udtaler Diætist Birte Grønfeldt.
Man tilmelder sig på info@skagenpaavaegten.dk
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SPV: Spændende arrangementer i vente' til en bekendt