162 vinterbadere hoppede i bølgen blå

162 vinterbadere hoppede i bølgen blå

25. januar 2013 - kl. 10:38 - af

Starten på årets vinterbaderfestival markeredes i morges, da 162 personer, trods det kolde vejr, hoppede i vandet, ved Grenen Campingplads.

Efter den friske tur i bølgerne, serverede Jakobs Cafe en velfortjent tallerkenfuld suppe for det rekordstore antal deltagere til  Skagen Vinterbader Festival.

Programmet for resten af vinterbaderfestivalen ser således ud:

FREDAG D. 25

KL. 11.00-12.00 Guidede ture. I kan inden for dette tidspunkt høre lidt om Skagens historie, fortalt af guiderne Ane Bjerg Thomsen og Rita Melchior Eeg (begge vinterbadere i Isbryderen) samt af naturvejleder Villy K. Hansen.

KL. 15.00-17.00 Vi mødes kl. 15.00 på P-pladsen v/Grenen, hvor vi kører med Sandormen helt ud til spidsen, hvor Skagerak og Kattegat mødes. Gåtur én eller begge veje til Grenen er frit. Turen slutter på Grenen Kunstmuseum/Gallerie Rasmus. Vi smager på lokal bjesk og matjes sild. Museumschef Kirsten Lind fortæller om udstillingen.

LØRDAG D. 26

KL. 08.30 Fælles morgendukkert efterfulgt af den varme suppe.

KL. 14.00-15.00 Åbent hus med fokus på hav og sundhed hos Matas og Vinspecialisten, beliggende i samme hus i gågaden overfor Super Brugsen. Her serveres smagsprøver og fortælles om gode produkter. Der vil være tilbud på produkter.

KL. 19.00-? Festbuffet (eksklusive drikkevarer) på Color Hotel Skagen, Gl. Landevej 39.

Aftenen byder på festtale v/ journalist Frode Muldkjær.

Uddeling af Vinterbadernålen 2013.

Linedance med Lucy og Rita.

SØNDAG D. 27.

KL. 09.00 Fælles morgendukkert efterfulgt af den varme suppe.

Og så er afskedens time oprundet. Tak for denne gang – vi ses til næste år!


2 kommentarer til “162 vinterbadere hoppede i bølgen blå” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “162 vinterbadere hoppede i bølgen blå”

  • Lena brem Sørensen

    Tusinde tak for en veltilrettelagt vinterbaderfestival. Alle os fra Grenå har haft en fantastisk hyggelig tur og glæder os allerede til næste år.
    Jeg tror også vi skal et smut til Skagen til sommer og opleve jere dejlige by igen.

  • John Høst Sørensen

    Stort tillykke til “Isbryderen”, med initiativet, med at bringe en festival til Skagen på denne årstid. Tænk sig, at bare på et år er festivalen fordoblet med deltagere, det tyder på at de 80 der deltog sidste år, har snakket positivt om festivalen og dermed også om Skagen, og det er da ikke så ringe. Tænk sig de positive følge effekter der er, fordi nogen har modet, friskheden, lysten, til at springe i “bølgen blå” på denne årstid, her tænkes på overnatning på hoteller, restaurentbesøg, butiksbesøg osv i en ellers “død tid”. Tænk sig hvis bare to af deltagerne drager hjem, og vender tilbage på andet tidspunkt med sin familie, fordi de har oplevet noget helt specielt her på Toppen. Der er ved sådanne arrangementer, om det er Skagen Festivalen, Motorcykeltræf, Skaw Cup, Skagen Maraton osv, så mange positive gevinster for vores lille by, og altsammen fordi der findes FRIVILLIGE ILDSJÆLE, og dem skal der værnes om og passes på. Så hip hip hurra, godt gået, godt tænkt.

    John Høst Sørensen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '162 vinterbadere hoppede i bølgen blå' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger