Indsigelse mod vindmøllepark

Arkivfoto.

Indsigelse mod vindmøllepark

1. februar 2013 - kl. 10:18 - af

Redaktionen har modtaget nedenstående fra Foreningen for By- og Landskabskultur for Skagen og Raabjerg sogne.  

Til byrådet i Frederikshavn Kommune – 31. januar 2013.

Indsigelse mod etablering af ny vindmøllepark midt i Skagen Oddes sårbare natur.

Man får det bedste overblik over området, hvis man bruger et topografisk kort eller et luftfoto. Så kan man få en forståelse for det særegne og spændende landskab, Skagen Odde udgør, og fatte den lange udviklingshistorie, der har skabt det – næsten som at se en tegneserie.

Fra Jerup Strand, Tolshave Mose, Kragskov Hede, Råbjerg Mose, Sørig Enge, Ålbæk Klitplantage, Råbjerg Stene, Råbjerg Mile, Bunken Klitplantage, Hulsig Hede og videre gennem Skagen Klitplantage til Grenen.

Et unikt naturområde, enestående også i Europæisk sammenhæng, og med meget store potentialer for udviklingen i hele Vendsyssel.

At det er gået op for mange, der værdsætter naturoplevelser, viser de mange natur genopretningsarbejder, der er blevet gennemført gennem det seneste årti.

Store rydninger og naturplejeprojekter, mange har deltaget – fra projekter støttet af EU og de store fonde, til små lokale initiativer.

Det har frilagt store områder og genskabt det frie syn og de lange og overvældende sigt gennem landskabet.

Har I oplevet det?

Et af de mest betydningsfulde projekter var at få lagt de gennemskærende højspændingsledninger ned i kabler og få den fri himmel tilbage, har I set det ?

Alt det vil man nu gøre nar af med en dominerende vindmøllepark lige midt i området.

Foreningen For Bygnings- og Landskabskultur i Skagen og Råbjerg Sogne finder forslaget om en vindmøllepark i Gårdbo Sø katastrofalt og uden sans for, hvad der tjener de fremtidige muligheder for hele egnen bedst.

Foreningen ser ikke nogen grund til at udarbejde en VVM redegørelse af følgende årsager:

Fordi en VVM redegørelse ikke vil være i stand til at redegøre for de væsentligste problemer ved projektet.

Det er simpelthen ikke med de eksisterende metoder muligt at sammenligne det værditab, der vil følge projektet, med den værdiforøgelse, projektmageren regner med.

Der findes ikke endnu metoder, der kan opgøre herlighedsværdier eller disses betydning for kommunen i fremtiden.

Det vil således ikke være muligt at opstille troværdige alternative udviklingsmodeller.

Fordi en VVM redegørelse er unødvendig.

De allerede præsenterede visualiseringer er rigelig tilstrækkelige. De planlagte møller har en tårnhøjde lig den højeste position af de eksisterende møllers vinger.

De vil kunne ses fra stort set alle de væsentlige naturområder. De vil medvirke til at banalisere naturoplevelse, gøre den mindre.

Gå en tur på Råbjerg Mile og se for dig selv. Det behøver man ikke en dyr rapport for at opdage.

Møllernes betydning for fugle- og dyreliv behøver man heller ikke at udarbejde nye rapporter om.

Skagen Odde er et af de vigtigste forårstræksteder i Europa. Fugle og dyr er rigt repræsenteret i området året rundt, og traner, svaner og gæs benytter Gårdbo Sø som rasteplads i efterårstrækket.

Dansk Ornitologisk Forening kan sikkert forsyne med mere præcise optællinger.

Dette rige naturområde vil lide skade såvel under etableringen som under drift.

Spørgsmålet er enkelt, vil projektet føre til forbedringer eller til forringelser, svar selv.

Fordi det vil gøre ende på drømmen om at genskabe Vendsyssels største sø.

Vi ved godt at den nuværende ejer vil gøre alt for at hindre en naturgenopretning. Det er underligt nok ikke usædvanligt inden for landbruget, men selv de mest stædige lever ikke evigt, og det forekommer ufornuftigt at afskære sig fra muligheder, som måske vil forekomme indlysende om få år.

Fordi man ikke engang kan sikre sig. at det er det rigtige projekt, man behandler.

Hvis ulykken skulle ske, og kommunen gav tilladelse til 11 møller, er der ingen garanti for, at der ikke pludselig dukker yderligere møller op på den anden side af kommunegrænsen.

Se den skræmmende illustration af hele vindmølleparken i den udsendte nabohøring.

Fordi Gårdbo Sø i såvel Frederikshavns som Hjørrings planlægning har været betragtet som værdifuldt naturområde.

Der burde ikke være nogen, heller ikke godsejere, der har forventning om, at man kan placere mega industrianlæg i værdifulde naturområder.

Ville kommunen give tilladelse til et kulkraftværk?

En vindmøllepark er et industrianlæg, og der bør derfor stilles ekstra krav til, hvor de kan placeres.

I stedet for at bruge penge på en i bedste fald ligegyldig rapport vil foreningen foreslå, at byrådet tog på et par ekskursioner:

Til Filsø i Midtjylland, for med egne øjne at se det genopretningsprojekt, man har gennemført der.

Hvis der ikke er energi til det, kan man gå på nettet og under – Pilotprojekt Naturpark Vesterhavet -Filsø – Filsøs historie – få en udmærket introduktion til projektet.

En anden oplagt destination er Hornbogasjøn i Sverige. Her er et naturgenopretningsprojekt, som besøges af 100.000 til 250.000 mennesker om året i tranesæsonen.

TV Nord har haft en udsendelse om stedet.

Man har netop for genopretningen af Hornbogasjøn prøvet at lave en analyse af de økonomiske forhold, for og imod. For økonomisagkyndige vil den vise, hvor vanskeligt det er .

Men prøv at spørge de to steder, om de vil bytte med 11 møller.

Hvis det er vindmøller, turismen i Frederikshavn Kommune skal satse på fremover, så kræver det vist også en omlægning af strategien.

Med venlig hilsen

Per Kempff-Nordkap

Foreningen for By- og Landskabskultur for Skagen og Raabjerg sogne

3 kommentarer til “Indsigelse mod vindmøllepark” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Indsigelse mod vindmøllepark”

  • I Norge er det allerede bygget mange vindkraftanlegg langs kysten, og nå er det enorme planer om tilsvarende på fjellene og i skogene i innlandet. Man står foran den største nedbygging av naturen i Norge på lang tid. Til manges fortvilelse. Miljøvernargumenter brukes mens man raserer både nærmiljø og naturområder. Det er sterke økonomiske føringer bak utbyggingen, og ikke alle tror på at klimaproblemet er den egentlige årsaken til energikonsernenes store engasjement. Det er synd å se at dere også ødelegger de flotte områdene i Danmark. Jeg har mange ganger tidligere lagt mine sommerferier til Jylland og også selve Skagen.Men jeg tror neppe jeg ønsker å legge mine ferier til vindmølleområder i framtiden.

  • Hej Thor.
    Jeg kan ikke være mere end enig med dig, hvorfor skal vindmøller altid placeres på steder der giver megen negativ debat.
    I Ringsted hvor jeg bor har vi også denne problematik, hvorfor skal de fleste vindmøller altid opstilles i en mere eller mindre uberørt natur, vi har en motorvej der skærer i gennem Ringsted kommune og jeg har foreslået at nye vindmøller i Ringsted opstilles langs med motorvejen. Det kan gøres over hele landet, det signalerer grøn politik i landet, i stedet for at placerer dem midt i den skønne natur hvor dem der er naboer til dem generes.
    Nu har i ikke motorvej i Skagen, men vindmøller og grøn energi burde være et fælles mål i Danmark, kommunerne skulle i fællesskab dele energien og indtægten ved vindmøller med dem der for eksembel ikke har motorvej m.m.
    Normalt deltager jeg ikke i en sådan debat, men dette rør mig.

  • Hvorfor planlægges placering af vindmøller så ofte på steder hvor der bliver problemer og protester omkring placeringen. Jeg udgår fra at alle går ind for sol og vind energi. Det er således placeringen der er problemet.
    Allle større veje og jernbanespor er jo i princip indgreb i naturen; og de ligger jo hvor de ligger, så hvorfor placerer man ikke alle vindmøller og store solcelleanlæg langs med dem?
    Berørde experter, økonomer og politikere, skylder befolkningen en forklaring på hvorfor de så ofte vælger placeringer af vindmøller, hvor de bør vide der bliver protester.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indsigelse mod vindmøllepark' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER