Indendørs hygge og en spændende tidsrejse

Indendørs hygge og en spændende tidsrejse

5. februar 2013 - kl. 8:41 - af

Har man lyst til at hygge sig inden døre i vinterferien, er der masser af muligheder for det i Aktivitetshuset på Skagen By – og Egnsmuseum. På alle hverdage fra d. 11.2. til d.22.2. kan børn og voksne mellem kl. 11 og 15 være med til bl.a. at snedkerer i træværkstedet, male på strandsten eller lære at folde fine ting af papir.

Før det blev almindeligt at legetøj var lavet af plastic, samlede børn i Skagen hulsten og strandskaller og legede eller spillede med dem. Det var jo helt gratis legetøj! Sådan er det ikke mere, men enhver, der har gået tur ved stranden, ved at man altid kommer hjem med lommerne fulde af små skaller, smukke sten, mågefjer eller en kroget gren. Derfor er mandagen i begge uger udnævnt til at være Strandens dag, hvor vi skal lave sjove og flotte ting af nogle af de spændende strandfund.

Hver dag er der desuden en halv times børneomvisning kl. 12.30. Alle børn får et tilbud om at tage på en ganske gratis tidsrejse, som er en gætteleg hvor man føres rundt på hele museet af spørgsmål og svar.

For voksne er der dramatisk strandingsberetning mandage kl. 13.30-15 og onsdage kl. 13-13.30 er der Månedens Historie, som er fortællingen om Madam Brøndums usædvanlige liv.

Alle tilbud er gratis for museets gæster, dog forekommer der en mindre betaling ved enkelte aktiviteter i træværkstedet.

Museumsbutikken bugner af nye varer, og der er spændende Skagen litteratur til særpriser.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indendørs hygge og en spændende tidsrejse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger