Få nyt kæmpe fradrag til forbedring af boligen

Få nyt kæmpe fradrag til forbedring af boligen

17. februar 2013 - kl. 9:11 - af

Boligjobordningen er død og begravet. Men ved hjælp af ukendt regel i ligningsvejledningen kan man få et kæmpe fradrag.

Der findes næppe nogen boligejer, som ikke er bekendt med Boligjobordningen. Tilskudsordningen har været en stor succes, og rigtig mange boligejere har benyttet sig af muligheden for at få et skattefradrag for håndværkerlønninger i forbindelse med istandsættelser af boligen. For en husstand med to voksne kan fradraget udgøre op til 30.000 kr. – med en skattemæssig værdi på op til ca. 10.000 kr.

Men det er småpenge i forhold til, hvor stort et fradrag der kan være at hente til istandsættelser og forbedringer af boligen, hvis man skyder en stort set ukendt genvej via ligningsvejledningen. En genvej som kan give fradag på op til flere hundredetusinde kroner. Og det er ikke kun håndværkerudgifterne, men også materialeomkostningerne, man kan få fradrag for.

For at få fingre i de store fradrag, kræver det dog, at man finder drømmeboligen i god tid, og lejer den i ud i en periode, inden man selv benytter den som privatbolig. Ved at udleje boligen først kan man nemlig, på skattemyndighedernes regning, i de første 3 år af lejeperioden få fradrag for de forbedringer og vedligeholdelsesarbejder man måtte have lyst til at lave på boligen.

Så investerer man i et gammelt lettere renoveringsmodent hus, kan man altså med fordel udleje huset, inden man selv tager det i brug, og skifte taget eller sætte nyt luksuskøkken op, og få skattemyndighederne til at betale en pæn del af regningen. Og hvis ønsket går i retning af en ny vinkælder eller et nyt wellness badeværelse, ja så betaler skattemyndighederne også en stor del af gildet.

Ifølge ligningsvejledningen kan man opnå et vedligeholdelsesfradrag på 35 % af lejeindtægterne de første 3 ejerår. Men det er imidlertid ikke nødvendigt, at der er tale om vedligeholdelsesarbejder. Det er således ifølge ligningsvejledningen helt legitimt at fradrage udgifterne til eksempelvis nyt køkken eller nyt tag, selvom det reelt må betegnes som forbedringer. Reglerne er nemlig udformet som en praktisk arbejdsregel, der giver tilladelse til fradrag for op til 35 % af lejeindtægterne de første 3 år af udlejningen (og 25 % af lejeindtægterne, hvis der er tale om en ejerlejlighed), men til gengæld ikke skelner mellem vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter. Normalt er det ellers kun tilladt at fratrække vedligeholdelsesudgifter, men ikke udgifter til forbedring af boligen.

Et eksempel: Antag at en bolig udlejes til 20.000 kr. pr. måned. Det giver en årlig lejeindtægt på 240.000 kr. og dermed et fradrag for istandsættelsesudgifter på 84.000 kr. Hvis fradraget ikke udnyttes i første udlejningsår, kan fradraget videreføres til og med det 3. udlejningsår. Og i år 3 vil det samlede fradrag altså have akkumuleret sig til 252.000 kr., hvis fradraget ikke er udnyttet i de foregående år. Og for de penge skulle det være muligt at skifte både bad og køkken, hvis det skulle være det man ønsker sig.

Læs mere: Spar afgift med en paragraf 4 vurdering

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Få nyt kæmpe fradrag til forbedring af boligen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER