Månedens billede i februar på Skagens Museum
20. februar 2013 - kl. 10:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der findes relativt få efterårsbilleder og vinterlandskaber i Skagens Museum, måske fordi det var knapt så attraktivt at male udenfor når der var kulde og blæst, men i høj grad også fordi de fleste af skagensmalerne i virkeligheden kun var sommergæster – og for manges vedkommende rejste til sydpå eller til København i vinterhalvåret. Michael Ancher – gift med den Washington-aktuelle Anna – var derimod fast bosat i Skagen og samtidig passioneret friluftsmenneske og jæger.
Derfor er det heller ikke overraskende at se ham som ophavsmand til et af de relativt få vinterbilleder i Skagens Museums samling, nemlig maleriet Snelandskab fra omkring 1910. Meget mere om dette billede og om Ancher vil man kunne høre på Skagens Museum torsdag den 21. februar kl. 14.00, når omviser Ulla Becker fortæller om Månedens billede.
Arrangementet varer ca. 20 min. og er gratis for museets gæster.








Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Månedens billede i februar på Skagens Museum' til en bekendt