Ny forening har set dagens lys

Ny forening har set dagens lys

21. februar 2013 - kl. 10:01 - af

Skagen Slægtshistorisk Forening bliver navnet på det nyeste skud på foreningsstammen i Skagen.

Foreningen startede som en gruppe interesserede slægtsforsker, som havde lyst til at formalisere arbejdet med at finde sine aner.

Foreningen mødes den første mandag i hver måned, i foreningslokalerne på Kulturhus Kappelborg. De seneste mødeaftner har været særdeles velbesøgt – omkring 15-20 interesserede har deltaget hver gang.

En af initiativtagerne, Bjarne Albertsen, har gennemgået metoderne til at søge i arkivalier på nettet. Hver mødeaften vil indtil videre, starte med en kort gennemgang af et emne, krydret med nogle gode tips.

Desuden er det muligt at få hjælp til at bruge sin PC i søgningen på nettet. Der vil være kompetent vejledning inden for teknik og programmer.

Flere af foreningens medlemmer besidder kompetencer inden for mange grene af slægtsforskningen, så det er nemt at komme i kontakt med en ekspert på området.

Foreningen vil gerne have nye medlemmer og understreger at alle er velkommen, uanset om man er total nybegynder eller erfaren slægtsforsker.

Der vil blive sørget for at alle kommer godt i gang.

Har du lyst til at deltage så gå ind på vores hjemmeside www.skagenslaegt.dk og læs mere om hvordan du tilmelder dig og se en oversigt over vores kommende aktiviteter.

Der indkaldes til stiftende generalforsamling i begyndelsen af marts måned.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny forening har set dagens lys' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger