Royalt besøg til september

Royalt besøg til september

21. februar 2013 - kl. 8:50 - af

Frederikshavn Kommune har netop modtaget den glædelige meddelelse fra Kongehuset, at Regentparret medvirker i fejringen af Skagens 600 års købstadsjubilæum, når Kongeskibet lægger til kaj mandag den 2. september.

Hofmarskallatet har i dag offentliggjort, at Regentparret gæster Skagen på årets anden sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.

– Vi har med stor glæde modtaget meddelelsen fra Hofmarskallatet om Regentparrets besøg i Skagen. Vi er meget beærede over at få lov til at være værter for Dronningen og Prinsgemalen, og vi glæder os over, at Regentparret med deres besøg vil kaste særlig glans over Skagens 600 års købstadsjubilæum, som vi fejrer i år. Skagboerne og Skagens mange gæster kan se frem til en fantastisk oplevelse, når Regentparret ombord på Kongeskibet Dannebrog sejler ind i Skagen Havn, udtaler borgmester Lars Møller.

Allerede nu indleder en arbejdsgruppe forberedelserne til det kongelige besøg. I tæt samarbejde med Hofmarskallatet og Statsforvaltningen tilrettelægger arbejdsgruppen et spændende besøgsprogram for den 2. september.

– Når besøgsprogrammet er godkendt af Regentparret, vil vi naturligvis informere nærmere om, hvad der kommer til at ske i forbindelse med Regentparrets besøg i Skagen, slutter borgmester Lars Møller.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Royalt besøg til september' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger