Aalbæk gl. Kro i ”Hotellets Hemmelighed”
27. februar 2013 - kl. 6:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Programserien ”Hotellets Hemmelighed” fra TV2Nord gæster nu Aalbæk gl. Kro. Kom med bag kulisserne på den hyggelige kro, og se om du kan gætte hvilke historier der er sande og falske.
Aalbæk gl. Kro var oprindeligt et mindre landbrug, som daterer sig helt tilbage til 1818. Dengang måtte kromanden også ernære sig ved landbrug for at overleve. Stedet nævnes som kro første gang i 1834, hvor ejeren er registreret som kroholder i en folketælling.
I 1862 får Ole Christian Ramløsa officielt bevilling til at drive gæstgiveri og til at sælge brændevin, så det er her den egentlige “krohistorie” begynder.
Krohygge og gode historier
Aalbæk gl. Kro har haft en lang række ejere i tidens løb men der er først i 1984, at kroen får vokseværk. Her udvides kroen fra 4 værelser til 59 værelser. Det har vist sig at være en god investering, for gennem årene har den hyggelige Aalbæk gl. Kro haft mange gæster og er blevet en anden hjemstavn for stamgæsterne.
Én af de gæster, der siges at have fundet vej til Aalbæk gl. kro, er vores nationaldigter H.C. Andersen. Men er det nu også sandt?
Dét og mange andre spændende historier kan du høre mere om, når programmet ”Hotellets Hemmelighed” sendes på TV2 Nord torsdag den 14. marts kl. 19:55. ”Hotellets Hemmelighed” er en programserie om 12 nordjyske hoteller og kroer, der gemmer på hemmelige historier og gode skrøner.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Aalbæk gl. Kro i ”Hotellets Hemmelighed”' til en bekendt