Køb sommerhus for under 1.000 kroner om måneden

Køb sommerhus for under 1.000 kroner om måneden

9. marts 2013 - kl. 9:29 - af

Ifølge tal fra Boligsiden.dk koster standard-fritidshuset under 1 mio. kr. i 14 kommuner – det er mindre end 1.000 kroner i månedlige udgifter på de billigste låneformer.

Faldende priser på fritidshuse gennem de senere år betyder, at drømmen om et godt og funktionelt fritidshus er blevet nemmere at indfri. Tal fra Boligsiden.dk viser, at den gennemsnitlige pris for et standard-fritidshus (mellem 70 og 90 kvadratmeter og bygget i perioden fra 1960 til 1980.) ligger under 1 mio. kr. i hver syvende kommune. Billigst er huset i Lolland Kommune, hvor det koster under trekvart million kroner.

”Det er ikke kun de faldende boligpriser, der gør det realistisk for flere danske familier at få deres eget fritidshus. De rekordlave renter betyder, at man i realiteten kan få sit eget standard-fritidshus for under 1.000 kroner i månedlige udgifter til de billigste typer lån”, siger Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Mange af de billige standard-fritidshuse ligger i ’vandkantskommunerne’, så for en familie fra byen kan købet af et standard-fritidshus være en billig måde at få adgang til hav, strand og frisk luft.

”Standard-fritidshuset er typisk billigt i kommunerne omkring Limfjorden, i Vestsjælland og på Lolland og Falster. For indbyggere i provinsbyerne behøver der ikke være ret langt til sommerhuset, som man snildt kan benytte i weekenderne. For storbyens folk er fordelen, at man måske lidt oftere kommer ud under åben himmel. Og det kan som sagt lade sig gøre for fornuftige penge”, siger Birgit Daetz.

Jagter man ikke et standard-fritidshus, er der endnu flere huse at vælge imellem til under 1 mio. kr. En søgning på Boligsiden.dk viser, at der ud af de cirka 11.000 fritidshuse, som står til salg, er omkring 4.600, der koster en million eller mindre.

Læs mere: Så meget koster et gennemsnits sommerhus i din kommune

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Køb sommerhus for under 1.000 kroner om måneden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger