Flot andenplads til Skagen Billard Klub
21. marts 2013 - kl. 11:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Billard Klub`s hold i 1-Div 3-Bande Carambole spillede søndag den 17. Marts sidste kamp i sæsonen på udebane imod Abk31 fra Aalborg. . Michael Sørensen vandt sin kamp med et totalsnit på 0,761 og en højeste serie på 5 point.
Rasmus Axelsen vandt sin kamp over Mike Christensen med 32-28. I parentes kan nævnes at Mike tidligere har spillet for Skagen. Rasmus havde et snit på 0,533 og en højeste serie på 5 point .
Jens Henriksen, der dagen forinden havde vundet DM, fik en regulær røvfuld! af en af 1-Div bedste første mænd. Claus Petersen spillede med et imponerende snit på 1,333. Efter 12 gange ved bordet havde Claus 26 point og han vandt kampen med 40-17.
Lars Thomsen spillede en tæt affære mod mod Finn Nielsen, hvor Lars haltede efter i hele kampen, der sluttede 40-39 i Finns favør. Lars havde et snit på 0,722.
Dermed sluttede matchen 4-4.
Skagen`s totalsnit for dagen blev 0,645.
Skagens sæson har været over alt forventning, hvor de sluttede på en flot andenplads, efter Aalborg. holdet led kun et nederlag i hele sæsonen, det var i Vejle. Holdets totalsnit over hele sæsonen var på 0,555.
Efter denne sæson er der blevet rokeret rundt på totalsnit på holdet, så i næste sæson ser holdet sådan her ud:
1. Mand Michael Sørensen
2. Mand Lars Thomsen
3. Mand Jens Henriksen
4. Mand Ole Frisk! Hansen
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flot andenplads til Skagen Billard Klub' til en bekendt