Comeback til håndværkerfradrag

arkivfoto.

Comeback til håndværkerfradrag

25. marts 2013 - kl. 7:41 - af

Bedst som det var afskaffet, er håndværkerfradraget på vej til et comeback.

Der er ingen som kan beskylde politikere for at være konsekvente. Bedst som de havde afskaffet håndværkerfradraget, også kaldet Boligjobordningen , går de med planer om at genindføre den. Og med virkning allerede fra indeværende år. Man vil sågar kunne få fradrag med tilbagevirkende kraft for allerede udført arbejde i 2013.

I skrivende stund kender man ikke alle detaljer i det nye håndværkerfradrag, men ordningen skulle efter sigende komme til at ligne den gamle ordning til forveksling. Og det vil sige, at der vil kunne opnås et ligningsmæssigt fradrag på op imod 15.000 pr. person i husstanden over 18 år for arbejdsløn til service og vedligeholdelse af din ejendom. Ifølge SKAT kan man få fradrag hvis følgende er opfyldt:

• Arbejdet skal være udført på din faste bopæl.

• Du må ikke få anden offentlig støtte til arbejdet.

• Du skal have almindelig skattepligt i Danmark og være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvor arbejdet bliver udført.

• Arbejdet er omfattet af SKATs liste over service og vedligeholdelse med fradrag.

• Du har gemt dokumentation for arbejdet og betalingen. Udgiften til arbejdsløn skal fremgå særskilt.

• Arbejdet skal være betalt med et betalingskort eller via bank eller netbank.• Fradraget gælder også for arbejde udført i sommerhuse, der bruges til lovlig helårsbeboelse.

• Fradraget gælder også for lejere, andelshaver og folk i ejerlejligheder, hvis man selv betaler for arbejdet, har ret til at vedligeholde boligen og bor i boligen, mens arbejdet bliver udført.

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Comeback til håndværkerfradrag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger