Begejstringsklummen

Begejstringsklummen

29. marts 2013 - kl. 8:25 - af

Krølle kommer ind døren med et stort smil og glade øjne. Han er et vindpust, som en fønvind fra Sahara.

Krølle alias Jesper Nielsen som han hedder, startede sit arbejdsliv som elev i Handelsbanken. Banken havde ringet til ham, og tilbudt en læreplads.

– Min mor sagde, det skulle jeg tage, og jeg hørte efter, smiler Krølle. Karrierestigen lå klar fremfor ham, og han kom langt og vidt omkring. En dag, sagde han stop. Krølle ville prøve noget andet i livet. Han viste ikke hvad. Tilfældighederne gjorde at han kom til at arbejde som bartender, kongelig vejer og måler, børnehavemedhjælper og en institution for multihandicappede børn.

– Jeg var lidt ”Pippi Langstrømpe” – det har jeg aldrig prøvet før, det kan jeg godt, griner Krølle. Jeg havde ingen erfaring, men synes det var så spændende, og ville lære noget nyt.

Han kan lide at bevæge sig på gyngende grund i stedet for med livrem og seler.

– For pokker vi har kun et liv og det er vigtigt at prøve nogle ting. Jeg tager det let med de penge. De skal ikke være styrende, vi får det altid til at hænge sammen, siger Krølle, der trives lige så godt med en cykletur i Danmark som en ferierejse til Cypern.

Den holdning til livet gjorde også at han tog uddannelsesorlov og blev fuldtidsstuderende på trænerskolen i Aalborg. Han havde altid ønsket at blive elitetræner i fodbold, og han blev det. Unge fodboldspillere i Skagen har draget nytte af det valg i mange år. En glæde der har gået begge veje. Krølle nyder de gode oplevelser i fællesskabet. En stor sidegevinst er, at han også har kunnet følge sine egne børn gennem idrættens glæde og begejstring.

I 2004 startede han på seminariet, og kom senere ud som lærer på Hedeboskolen, og fulgte med over til Skagen ny skole. Han elsker sit arbejde, taler godt med børn og unge mennesker, og er et herligt menneske at samarbejde med (Kits bemærkning, fordi hun har haft glæden).

”Vejen bliver til mens man går” Krølle finder sin vej. Han er en af dem der mærker efter hvad han vil. Han har våget at hoppe af rotteræset, og følge sine drømme. Der er vigtige ingredienser i søgen efter det gode liv. Det kræver imidlertid mod. Det kræver at vi tør at gå vores egen vej, og det kræver, at vi ikke altid gør det andre forventer.

Det er kun en ting Krølle har fortrudt og det er at han ikke tog i mod tilbud om at komme til Hong Kong.

– Der svigtede modet lidt, siger Krølle. Han har dog været vildt god til at gå ud af sin komfortzone mange gange.

I komfortzonen er det altid godt og trygt at være. Nogle gange er måske komfortzonen så lille og indskrænket at sofaen hjemme i sin egen stue er det eneste trygge, rare og gode sted. Når vi prøver noget nyt kræver det noget af os, og vi skal ud, hvor vi skal udfordre os selv. Hvor mange har man ikke oplevet sommerfugle i maven når man skal gøre noget man ikke har gjort før, og hvor dejlig er det ikke bagefter, når man opdaget hvor sjovt og rart det var. Eller som Krølle siger – at være på gyngende grund.

Tak Krølle for en inspirerende samtale. Vi håber I der ude også vil lade jer inspirere til at være lidt mere på gyngende grund 🙂

De bedste hilsner fra Bibi og Kit

Faktaboks

Bibi Lindegren
Kulturformidler
bibiskagen@sol.dk

Kit Lisbeth Jensen
Psykolog
www.psykologonline.net
www.børne-familieklinikken.dk
kit@psykologonline.net

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Begejstringsklummen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER