Lege- og Oplevelsespladsen Kappelborg

Store som små gav en hånd med

Lege- og Oplevelsespladsen Kappelborg

16. april 2013 - kl. 12:47 - af

-nu er vi rigtig godt på vej…

Flot opbakning ved husstandsindsamlingen i søndags.

52 friske indsamlere mødte op i Spar Nord, søndag kl. 10.00 til husstandsindsamlingen til fordel for Lege- og Oplevelsespladsen på Kappelborg, hvor der var frisklavet kaffe.

Susanne Nielsen fra SUC fortalte om projektet og ruterne blev fordelt – og så var det ellers ud i det meget, meget friske vejr.

Godt modtaget og stor opbakning

Efter indsamlingen mødtes indsamlerne igen i Spar Nord, hvor direktør Morten Kock, som også deltog i indsamlingen, og Lene Folden, fra Spar Nord, gik i gang med at optælle de indsamlede penge.

Stemningen var høj, alle havde mødt stor velvilje til at støtte projektet og der var kun positive meldinger om, at vi kunne løfte et så stort projekt lokalt, så det ville man gerne bakke op.

Mens indsamlerne nød sandwich og chokoladekage der var sponsoreret af Color Hotel Skagen og drikkevarer der var sponsoreret af Spar Nord, var der mange gode historier fra ruterne. En kunne fortælle, at da de kom til fordøren ved et af husene var der påsat en konvolut, hvor der stod ”Til Legepladsen”, en anden fortalte, at de i døren blev mødt af en dreng, der var alene hjemme, han sagde at de skulle vente lidt. Kort efter kom han tilbage med penge. Indsamleren spurgte om han nu havde fået lov til det af sine forældre, hvortil drengen svarede, det er fra min egen sparebøsse. Er det ikke flot.

Spændingen var høj, da Morten Kock rejste sig og kunne fortælle om resultatet:

Der blev på 3 timer indsamlet kr. 51.667,48. – et virkeligt godt resultat, når man tager i betragtning, at der var rigtig mange steder hvor der ikke var nogen der var hjemme.

Hvis der er nogle, der gerne vil støtte projektet kan man indsætte et beløb, stort eller lille, på konto nr:

9015 4575518112

-husk at skriv navn, adresse og evt. e-mail.

Beløb over kr. 500,-, vil blive nævnt på sponsortavlen.

Anlægsarbejdet er begyndt:

Lørdag formiddag kl. 8.00, startede Skagen Håndværker- og Industriforening arbejdet med at gøre klar til, at leverandøren ”Elverdal” kan begynde anlægsarbejdet til den nye Lege- og Oplevelsesplads, Kappelborg.

Der blev knoklet hele dagen og hen af formiddagen stødte flere frivillige til, så arbejdet kunne slutte omkring kl. 15.00. Kom forbi Kappelborg og se hvordan arbejdet nu skrider frem.

Gruppen omkring Lege- og Oplevelsesplads Kappelborg, er efter søndagens indsamling og de mange indbetalinger på foreningens konto meget optimistiske omkring, at der til åbningen kan præsenteres en fuldt udbygget plads, den 22. maj 2013, så det er en kamp med tiden om de kan få samlet de sidste midler omkring kr. 100.000,00

Med venlig hilsen

Flemming Stig

Næstformand Lege- og Oplevelsesplads, Kappelborg

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lege- og Oplevelsespladsen Kappelborg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger