Så kommer der liv på skolerne igen
27. april 2013 - kl. 8:18 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Pressemeddelelse fra Frederikshavn Kommune: Det er med glæde, direktør Heidi Becker-Rasmussen mandag morgen kan åbne skolerne for alle eleverne og for alle lærerne i Frederikshavn Kommune.
Regeringen har valgt at gribe ind og stoppe lockouten, så eleverne igen kan komme i skole i fuldt omfang fra mandag morgen.
April måned har været en ganske usædvanlig måned i folkeskolernes historie i Frederikshavn Kommune med kun en mindre del af lærerne på arbejde. Det har været en periode med store udfordringer for både forældre, elever, lærere og skoler for at få en dagligdag til at fungere på så anderledes betingelser – betingelser med et stærkt reduceret undervisningstilbud.
Vi har alle mærket, hvor stor og vigtig en rolle skolerne spiller. Vi er opmærksomme på, fra mandag morgen at fortsætte det gode og tillidsfulde samarbejde mellem lærere, ledere, elever, forældre og Center for Undervisning. Vi glæder os til at få skolerne i normal drift igen, siger direktør Heidi Becker-Rasmussen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så kommer der liv på skolerne igen' til en bekendt