Læserbrev: Kommunevalget nærmer sig
3. maj 2013 - kl. 6:48 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det er ganske vist først til november, men allerede nu rykker de forskellige partier.
Vi i Liste H, vi er ikke noget parti – ja man kan nærmest sige vi har valgt partipolitik fra.
Er partipolitik så forfærdelig slemt ? – nej det kan man ikke sige. Det er blot blevet så taktisk, at målet forsvinder i tågerne.
Jeg tror mange med os erkende, at selv om vi meldte os i i hobetal i div partier, ville det ikke betyde en dyt.
Vi har fået en politisk kaste – en familie kaste -som forvalter os, som de nu kan.
Vi kan alene stå eller rettere sidde foran skærmen og se måbende til.
Vi i Liste H vil søge at finde de løsninger, som kommer os borgere i kommunen til gode.
Frederikshavn selv om den kan bryste sig af at kunne kalde sig storkommune, er vi en lille spiller med svære, store og mangeartede problemer (udfordringer).
Vi har bl.a fraflytningen fra kommunen, som er en generel tendens for hele kommunen og i virkeligheden “bare” en global trend – hvor folk søger til de store byer, helst megabyerne. De folk der har forstand på de dele skønner, at 80% af verdens befolkning om føje år vil bo i megabyerne – ja det er ikke lige Aalborg.
Det er frygteligt, men uovervindeligt.
80% det er mange, men 20%, det er da også noget og de 20%, det er os.
Vi skal lave rammer for de 20%, der gerne vil noget andet en megabyen, der har et andet perspektiv på livet en latten på cafeen.
Vi skal efter vor opfattelse opgradere det nære, understøtte det lokal arbejdsmarked uden at være blind for de store bevægelser.
Det er derfor, vi mener, at vi skal bevare de mindre arbejdsmarkeder, som er i Skagen og Sæby. Ikke for at straffe Frederikshavn, men for at underbygge de lokalsamfund, der skal til for at fastholde de 20% i vor kommune.
Et arbejdsmarked består i Danmark af en offentlig del og en privat. Det er hele tiden en opgave at finde den rigtige balance mellem offentlig og privat, men omdrejningspunktet er 40 – 60 eller noget der ligner.
Det betyder, at vi her i kommunen skal have spredt de offentlige aktiviteter så de understøtter udviklingen i bl.a. Sæby og Skagen.
Man kunne sige uden vækst i Sæby og Skagen ingen vækst i Frederikshavn
Et andet meget vanskeligt problem er, at fastholde/ lokke mennesker der kun kan tilbydes sæson arbejde til at slå sig ned her hos os.
Det er en fælles opgave at kunne tilbyde mennesker, der vil, stort set helårs beskæftigelse for ikke at tale om fuldtidsbeskæftigelse.
Når vi bor som vi bor – så er det svært, og der er da også mange som har flere beskæftigelser for at holde skinnet på næsen.
Det er i virkeligheden det der er vejen frem.
Vi skal finde løsninger på at kunne have troværdige arbejdsmuligheder i bidder.
Der kan findes mange løsninger på det, men de kan alene findes, hvis vi i fælleskab, vil det.
Fælleskabet består af erhvervslivet, fagforeningerne og kommunen.
Vor umiddelbare løsning i Liste H er, at “Fællesskabet” danner et vikarbureau, som man kender det på mange områder (sygeplejerske, it-konsulenter osv)
Så når arbejdsgiverne skal bruge arbejdskraft ringer de til bureauet, der så strikker løsninger sammen – Erhvervslivet får, hvad de skal ha og borgerne bliver hjulpet for ikke at sige garanteret et samlet årsværk. det giver forudsætninger for bosættelse.
Tabet af de supplerende dagpenge var storbyfolkets dyt i bamsen til os der lever i udkanten.
men vi skal selv kunne og vi kan, hvis vi vil
Vi I liste H – vi vil og vi tror vi kan
Med venlig hilsen
www.liste-h.dk
Per Kempff-Nordkap
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Læserbrev: Kommunevalget nærmer sig' til en bekendt