Så er der forår på Gyllegaard Galleri
7. maj 2013 - kl. 12:12 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Gyllegaard Galleri prøver at få lidt fart på foråret, ved at have fernisering lørdag 11. maj kl.1.00 – 17.00.
Vi har nu glæden af at præsentere keramikeren Glenni Andersen fra Ålborg. Hun er absolut sin egen med de meget spændende værker, der har en både grafisk og stoflig karakter. Lidt minimalistisk, lidt sofistikeret, men med en nerve, der betyder, at værkerne byder på en kontrastfyldt spænding.
Det er både de store linjer og helhedsindtrykket, der gør hendes værker interessante, men også detaljerne fascinerer.
Glenni Andersen fik sit egentlige gennembrud i Norge i år 2003, hvor hun udstillede på en række gallerier, blandt andet med en separatudstilling på det traditionsrige Kongsbergmuseum.
Siden har hun udstillet på mange gallerier i ind- og udland.
Vi får også besøg af kunstneren Tone Thorvaldsen fra Moss, Norge. Hun er elev af Peter Esdail. Som den utålmodige sjæl hun er, har hun fundet sit udtryk i akryl, som tørker hurtigt og giver gode effekter.
Tone bruger nogle af Esdails teknikker, hvilket hun har lavet om til sine egne og fundet en unik stil.
Havfruen, hvilket hun selv kalder sig, kan lide at være på havet og male billeder i tågen.
Udstillingen kan ses til og med 9. juni.
Åbningstider onsdag – søndag kl.12.00 – 16.00
Gyllegaard Galleri-Hirtshalsvej 48-9982 Ålbæk- 25 564 965 – www.gyllegaard.dk
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så er der forår på Gyllegaard Galleri' til en bekendt