Fra Samba Til Pasodoble – Publikum var Vilde Med Dans

Foto: Per Pedersen

Fra Samba Til Pasodoble – Publikum var Vilde Med Dans

12. maj 2013 - kl. 12:01 - af

Søndag den 28. april blev der afviklet Dansens Dag for 2. gang i Skagen. Kl. 10:00 lagde Peter og Stoffer ud med børneshow, efterfulgt af Ballonklovnen Ib. Så var det Frønse fra Spar Nord der førte an i Årets Dans, og til sidst var det koldbøtteture på gymnastikforeningens store airtrack. Til at gå hjem på var der saft og popcorn. Kl. 13:00 var der åbning af familieshowet. Enigma indtog højttalerne, og i mørket blev balkonerne indtaget af kutteklædte messedrenge med levende lys. Eventmager Allan Jensen som styrede showet fik mikrofonen leveret af Skagens egen stuntmand og parkurudøver Tom Nyeng Møller. Liggende på taget af en trehjulet scooter ført af Julie fra Ismageren, bragede han igennem ikke mindre end 2 kæmpe bannere. Den officielle åbning blev udført af Spar Nord Direktør Morten Kock, som klippede snørebåndene på danseskoene.

Programmets 1. dans blev leveret af Olivia and the Streetdancers. Allan Jensen fortæller at de blev sammensat af både dansere, men også byens unge mennesker som blev hentet på gadehjørnerne, og aldrig havde danset før. Stemningen var nu lagt til Poco Loco, som er et af Aalborgs største Samba- og Karnevalbands. De 30 flotte og festlige dansere og musikere tog os med til Rio De Janeiro. Skagen Gymnastikforening havde selv 3 hold med på gulvet. Vild Med Dans stemning blev der, da Tenna Og Magnus viste Sportsdans-standard. De startede med vals – tango – wienervals – slowfox og quickstep, for senere at tilføje de latinske danse; samba – cha-cha – rumba – pasodoble og jive. Catalina Cocan som danser i gymnastikforeningen, viste contemporary dance til Memory af Elaine Paige. Mads Toghøj tog os med gennem historien bag Elvis Presley, og fremførte udvalgte numre. Nordjyllands folkedansere viste et forrygende show, og de blev akkompagneret af de dygtige Fladstrand Spillemænd, som fortsatte med at underholde i kaffepausen.

Showets 2. del startede med en ny trend i Danmark. Det var pigerne fra Miss Diva Dance Studio som viste Poledance-fitness. Så var tiden kommet, hvor termometret viste 30 grader i hallen. Dette skyldes den Aalborggensiske afrikansk inspireret trommegruppe; Vimoroz, som leverede et af dagens højdepunkter. Med sorte dansere i tigerskind drømte vi os til fjerne egne. En del af Nordjyllands squaredansere var gået sammen om en fællesopvisning, og de medbragte deres egen caller; Skagboen Per Møller Sørensen. Også fra Aalborg fik vi et fantastisk show med orientalske mavedansere fra El Saada, som gav et farveorgie af en oplevelse. Dagens mest blandede hold var, da vi afviklede Årets Dans, hvor alle blev inviteret med på gulvet til et charleston-tema. Festens afslutning var i år lagt i hænderne på LOOP SKAGEN, som stillede med Skagens Modigste Dansere under ledelse af instruktør Signe Larsen, som viste os en forrygende omgang latinmix, som også lokkede publikum med på gulvet.

En DVD-film med showet kan nu bestilles for 50 kr. incl. forsendelse ved henvendelse til xvenoex@gmail.com

Tusind tak til det trofaste publikum, og tak til alle dansere og hjælpere/støtter samt:

KAFBU

Nordea Fonden

Nordjyske Medier

Spar Nord Fonden

REMA1000

Sound Spec

KWIK SPAR

Ballonklovnen Ib

Skaw Bowling

LOOP Skagen

Salon Fashion

Sparekassen Vendsyssel

Skagen Fotoklub

Meyer Jukebox

Malermester Aksel Pedersen

Ismageren v. Julie og Jesper

Per Guldager

Snedkerfirmaet Villy Jørgensen

Blomsterværkstedet Tonnys Blomster

Frønse

Claus Wallin

Napapijri

Jan Jørgensen

EzeePrint

Tiger FM

Materialegården

Anita Oscar

Mette Bruun

Inge Bødker Jensen

Ingrid Kirkedal

Morten Kock

Adrian

Hilsen eventmager Allan Jensen og GF76

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fra Samba Til Pasodoble - Publikum var Vilde Med Dans' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger