Pinsefernisering i Galleri Bo

Pinsefernisering i Galleri Bo

15. maj 2013 - kl. 8:00 - af

Galleri Bo byder traditionen tro på Pinsefernisering, lørdag den 19. maj kl. 13-16, og igen i år vil der være mulighed for at hilse på den kontroversielle og sprudlende kunstner Henrik Busk Andersen. Han var allerede som dreng fascineret af malerkunsten og har gennem årene dyrket sit kunstneriske talent så meget, at han i dag betragtes som en ”coming-up billedkunstner”. Han er især blevet kendt for sine flotte abstrakte farvekompositioner, som er meget efterspurgte.

Det er sagt om Henrik Busk Andersen, at hans stil er Cobra-stil i ny fortolkning. Henrik udtrykker selv at han maler hyggebilleder, hardcore billeder og luksusbilleder. Med til ferniseringen er en serie helt nye malerier.

Vind et maleri

Der sker altid noget spændende når Henrik Busk Andersen besøger Galleri Bo, og denne gang skænker han et maleri på 100 x 140 cm, som der vil bliver trukket lod om blandt galleriets gæster til ferniseringen.

Ny udstiller

Galleri Bo repræsenterer mere end 26 kunstnere indenfor glas, keramik, maleri, bronze, stenskulpturer og meget mere, og som noget nyt udstiller keramikeren Kirsten Jæger. Hun har arbejdet med ler og keramik i mere end 20 år og er optaget af at formgive store krukker. Hun ridser dekoration ind i skærven eller maler på krukkerne som på et lærred. Det er naturen som inspirerer, ofte gengivet abstrakt og naivistisk.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Pinsefernisering i Galleri Bo' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger