
Trinitatis fejret som i Anno Domini 1613
22. maj 2013 - kl. 8:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Reformationen er indført i Danmark. Evangeliet og salmerne klinger på dansk. Der er flerstemmig sang og orgelspil.
Det er i høj grad en gudstjeneste for øret. (Lær eventuelt salmerne på forhånd på www.dendanskesalmebog.dk nr. 435, 437, 289, 337 og 52 (Mainz-melodi))
Klingpungen går stadig rundt!
Ved gudstjenesten medvirker: Skagen kirkes Motetkor Michael Harding, basun Per Kristensen, trompet
Efter gudstjenesten er der i Sognehuset frokostservering i tidens stil, hvortil tilmelding til kirkekontoret er nødvendig. Traktementet er gratis, men hav gerne en mønt eller seddel med i lommen, når vi samler ind til vores søsterkirke i Hebano, Etiopien.
Gudstjenesten er et led i Skagen kirkes fejring af byens 600 års købstadsjubilæum
Søndag den 26. maj kl. 10.30
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Trinitatis fejret som i Anno Domini 1613' til en bekendt