Arkivfoto fra Skaw Open, der er en af klubben store aktiviteter.
Skagen Tennisklub fylder 100 år
28. maj 2013 - kl. 7:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Onsdag den 29. maj er det 100 år siden, at Skagen Tennisklub blev stiftet. Den stiftende generalforsamling blev holdt i 1913, og den gang var klubbens navn Skagen Lawn Tennis Klub.
Senere var klubben en del af Skagen Tennis og Badmintonklub, inden den blev til Skagen Tennisklub.
Klubben har, som så mange andre klubber, faldende medlemstal, specielt blandt de yngste spillere. Klubben har ansat Søren Diget, som ny ungdomstræner, og samtidig har man nedsat kontingentet til 500 kr i jubilæumsåret, og håber derved at kunne blive flere end de ca 100 medlemmer man er nu.
Søren Diget træner de unge spillere hver onsdag fra 16-17.30, og alle er velkommen til at møde til træning, hvor der bliver lagt vægt på at det skal være sjovt at spille tennis.
Jubilæet bliver, på onsdag, fejret med tennis for børn og unge kl. 15.30-17.00, tennis for voksne kl. 17.00-19.00, og champagne og buffet bagefter.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen Tennisklub fylder 100 år' til en bekendt