Mannskoret Skiold besøger Skagen
30. maj 2013 - kl. 9:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Når det norske Mannskoret Skiold gæster kulturhus Kappelborg fredag den 31. maj bliver det med sange, der spænder over en tidsperiode på mere end 100 år, og med et repertoire, der indeholder alt fra kirkemusik til viser, operetter og musicals.
Korets program tager udgangspunkt i norsk musik, men også danske Niels W. Gade’s ”Morgensang” som sange af den svenske digter og komponist Carl Michael Bellman, kan opleves i selskab med Mannskoret.
Koret synger i Skagen et udvalg af traditionsrige herrekorssange fra korssangenes guldalder i sidste halvdel af 1800-tallet til mere kendte sange fra 1960’erne.
Koret, der dirigeres af kantor Lars Tomtun, har igennem flere år besøgt Nordjylland, bl.a. har Aalborg og Sæby tidligere været værter for de syngende herrer.
Mannskoret Skiold blev stiftet i 1897, og har i dag 35 aktive medlemmer, hvor af ca. 25 forventes at deltage på dette års tur til Danmark.
Mannskoret kan opleves på Kulturhus Kappelborg den 31. maj kl. 13 – 15 i Foyeren. Der er fri entré.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mannskoret Skiold besøger Skagen' til en bekendt