Læserbrev af Byrådsmedlem SF Brian Pedersen

3. juni 2013 - kl. 9:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Sagen om takststrukturen for gågaderne i Skagen, Sæby og Frederikshavn er et budgetanliggende og burde som sådan være faldet på plads, da budget 2013 blev underskrevet i efteråret 2012 af V, F, C, DF og Jette Toft. Af især to grunde, der hænger sammen, er en løsning trukket i langdrag.

For det første har Socialdemokraterne, der ikke er en del af budgettet for 2013, haft en interesse som opposition i at puste til ilden, markere sig og forsøge at splitte budgetejerne. Det har været påfaldende at være vidne til, hvordan Erik Sørensen fra S har kunnet blande sine kasketter som henholdsvis formand for handstandsforeningen Frederik og byrådsmedlem for Socialdemokraterne. SF har fra starten påpeget det uholdbare i Erik Sørensens dobbeltrolle, men først i onsdags erklærede han sig inhabil.

Erik Sørensens dobbeltspil bliver understreget af, at han farer i flint, da hans direktør, Kobberup, indgår en aftale med kommunen om taksterne. Den passer ikke ind i den socialdemokratiske strategi, som går ud på at holde konflikten om taksterne i kog indtil valget i november, så Socialdemokraterne kan fremstå som gågadehandelens sande venner.

Jeg har tidligere påpeget det hykleriske i, at S på den ene side forsøger at varetage en bestemt gruppes interesser, men på den anden side ikke en gang møder op, når der skal forhandles budget. S har i indeværende byrådsperiode afsløret sig som et politisk impotent parti, som kun formå at galpe op, men som ikke magter det politiske håndværk, der skal til for at få indflydelse.

For det andet har sagen om taksterne afsløret, hvor skrøbeligt det har været at indgå en budgetaftale med DF, Jette Toft og til dels de konservative. Især de to første aktører har ladet sig lokke i den socialdemokratiske fælde og har helt fortrængt, at de har skrevet under på en budgetaftale, som også indeholder takster. Toft og DF har villet blæse og have mel i munden på samme tid og dermed afsløret en politisk uansvarlighed, som sætter spørgsmålstegn ved deres overblik og evne til at indgå i politiske forhandlinger fremover.