Begejstringsklummen

Begejstringsklummen

13. juni 2013 - kl. 9:32 - af

Claude er en helt særlig mand. Vi kender ham bedst som den fantastiske løber. I dag har vi glæden af at sidde sammen med ham og snakke om hans passion. Det er godt nok livsbekræftende.

Vi starter med at spørge hvad det er der gør, at han er så god til at løbe. Claude smiler stort

– Hvad kan jeg svare på det? Man skal kunne lide noget, og elske det man laver. Jeg får mere kraft når jeg løber, og ser det positive i det hele. Det, at løbe giver mig muligheden, at komme ud og møde nye mennesker.

Claude begyndte at løbe for sjov, og han blev ved og det blev bare sjovere. Han løb sammen med andre løbere

– det er blevet en vane at løbe, til sidst kan man ikke slippe fra det, man bliver afhængig, siger Claude og griner. Han træner stort set hver dag, og når han ikke at træne bliver han utilpas.

Claude løber fordi det skaber kontakt og samvær med andre. Han mener, at det vigtigste ikke er hvad du gør, men at du finder ud af, at andre også kan lide det du kan lide, og på den måden møde andre mennesker og skabe netværk.

Claude har altid ønsket at være en del af Skagen og at bidrage med noget. I Skagen er det heldigvis mange der har opdaget Claudes talent. De hjælper ham at gøre drømmene virkelige. – Det er Skagen der har gjort mig til den jeg er i dag, siger Claude alvorligt. Alle har været så barmhjertige, og har ville mig det godt. Menneskene i Skagen har givet mig så meget. Skagen er mit hjerte, og skawbo’erne er mit folk.

Claude er initiativtager til Multietnisk Forening hvor målet er, at tilrettelægge positivt samvær.

– Det jeg har fået gennem løb, fra andre mennesker og fra det offentlige, det har givet mig viljen til at gøre noget for andre. Det Skagen har givet mig har inspireret mig til at give noget tilbage.

Ordene rører os dybt. Det at i talesætte så stor taknemmelighed og ydmyghed. En ung mand med en barsk forhistorie der setter så stor pris på byen han kom til for nogle år siden. Han kalder det selv ubeskrivelig, og vi som har glæden af at høre ham fortæller, oplever selv det ubeskrivelige. Denne manden er noget særligt.

Han fortæller om sine drømme.

– Hvis man har en drøm, lægger sig på sofaen og ser fjernsyn så bliver drømmen ikke til virkelighed. Der skal arbejdes hårdt for det, og man skal selv tro på det. Alt kan lade sig gøre og ingenting er umulig.. (hmm, det husker jeg Tom Møller sagde i den første begejstringsklummen. Ordene falder mig på sinde, og jeg er ikke i tvivl om at nøglerne til det gode liv ligger her. Ingenting er umuligt.)

Claude kommer fra Afrika og vi spørger ham hvor han synes den største forskellen ligger mellem Afrika og Danmark.

– Tid, tid, tid, dansk tid, her er vi så bundet af tiden og arbejdet, det er så firkantet og alt hvad vi gør ligger i rammer. Vi står op, spiser morgenmad, laver madpakker, går på arbejde, kommer hjem, kører til sport, eller møder, kommer hjem, laver aftensmad, læser lektier, ser fjernsyn, lægger sig, og gør det samme morgenen efter morgenen efter morgenen efter… I Danmark er mennesker ikke så meget sammen med andre, ikke fordi man ikke har lyst, men fordi man er presset. Danskerne er ikke lukkede, men de mangler tiden, det kan ikke altid lade sig gøre. I det afrikanske samfund gælder udtrykket; – bliver det ikke i dag så bli´r i morgen.

Til sidst nævner Claude en anden forskel – de fire årstider. Han har altid noget at glæde sig til, om det så er sommer, efterår, vinter eller forår. –Hvad vejret angår, er det ikke noget at glæde sig til når det kun er sommer, griner Claude.

Tak, Claude for en herlig time, og held og lykke med din eksamen på HF.

Denne klummen er den sidste, i hvert fald i denne omgang. Bibi og Kit ønsker jer alle en strålende sommer. Tak for at I var med, og vi håber I tager godt vare på hinanden, og husker at følge jeres drømmer.

 

Faktaboks

Bibi Lindegren
Kulturformidler
bibiskagen@sol.dk

Kit Lisbeth Jensen
Psykolog
www.psykologonline.net
www.børne-familieklinikken.dk
kit@psykologonline.net


Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Begejstringsklummen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER